Affyrede skud under røveri
Politiet har anholdt en 35-årig århusianer, der er sigtet for et usædvanligt groft bankrøveri.
24. feb 2005, kl. 15:06
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig århusianer er blevet anholdt og sigtet for et voldsomt bankrøveri i Haverslev nord for Hobro.
Under røveriet, der fandt sted dagen før nytårsaften sidste år, affyrede gerningsmanden sin pistol, men kuglen ramte til alt held gulvet og ikke de kunder, der var til stede i banken. Røveren stak derefter af med i alt 37.000 kroner.
Efterforskningen og anholdelsen er foregået i samarbejde mellem politiet i Århus og Hobro.
Den 35-årige, der betegnes som en gammel kending af politiet, bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.