Ældre forskelsbehandles
Stor forskel på hvor ofte de ældre kan komme i bad
En undersøgelse som Gallup netop har lavet for Ældre Sagen, viser at der er stor forskel på, hvor ofte de østjyske kommuner tilbyder de ældre at komme i bad.
I Silkeborg Kommune har de ældre borgere mulighed for at komme i bad i hver dag, i Aarhus Kommune tilbydes de ældre et bad to gange om ugen.
Ifølge undersøgelsen er Samsø og Odder de kommuner som tilbyder nogle at de ringeste tilbud de ældre hvad angår bad. Her bliver de ældre borgere kun tilbudt et bad om ugen.
I Ældre Sagen er man ikke tilfreds med kommunernes tilbud hvad angår bad til de ældre.
- To bad om ugen det er lige lidt nok, og det er for dårligt efter vores mening, siger Arnold Krogh der er ældrepolitisk kontaktperson i Aarhus Kommune til TV 2 | ØSTJYLLAND.
TV 2 | ØSTJYLLAND har i dag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ældre Sagen i Odder, for at høre hvad de synes om kommunens badetilbud til de ældre.