Ældre får kort til motion
Randers Kommune har uddelt 1400 kort med otte øvelser, som ældre kan lave sammen med pårørende.
Randers Kommune forsøger nu at gøre noget noget ved ældre menneskers behov for motion, og samtidig give mulighed for bedre kontakt mellem de gamle og deres pårørende. Det sker ved hjælp af laminerede kort med otte motionsøvelser, som de ældre og deres pårørende kan lave sammen. Også ældre med demens kan have glæde af kortenes anvisninger på fysiske udfoldelser.
Idéen til kortene kommer fra Bente Nørgaard, konsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund. Hun har selv haft stor glæde af at lave øvelserne sammen med sin svigermor, der bor på plejehjem. Kortene er på forsøgsplan blevet uddelt i 1400 eksemplarer. Senere er det planen at dele dem ud til alle ældre i Danmark.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.