Advokat: Politi skjulte bevis
Østjyllands Politi anmeldt til statsadvokaten for en fejl, som kun ved et tilfælde blev opdaget.
Kun ved et tilfælde fandt advokaten frem til en gruppe vidner, som tirsdag endte med at få den voldstiltale frifundet.
Sådan lyder beskyldningerne i en anmeldelse til Statsadvokaten af Østjyllands Politi, som Landsforeningen Krim foretog tirsdag. Claus Bonnez, formand for Landsforeningen Krim, til Ritzau.
Flere vidner overværede den 9. juli, hvordan en dørmand på diskotek Twist & Shout i Frederiksgade i Århus truede en mand med et ølglas og med at ville skære hans hals op.
Manden blev siden hen tiltalt for vold mod dørmanden. Vidnerne henvendte sig af egen drift til politiet i Århus for at bedyre mandens uskyld, men oplysningerne kom aldrig længere end politiet skrivebord.
Det er ifølge Claus Bonnez, formand for Landsforeningen Krim, en direkte overtrædelse af loven, fordi politiet har pligt til at underrette forsvaret om alle beviser, som kan gavne den tiltalte. /ritzau/