Åbner museum for børn
Kvindemuseet i Århus åbner særlig afdeling om og for drenge og piger.
24. mar 2006, kl. 14:21
Mere end 30 dage gammel
'Det overordnede formål er at åbne et sted, hvor børn kan få indblik i barndommens kulturhistorie og se forskelle på piger og drenge som et historisk forhold under forandring'.
Sådan skriver Kvindemuseet i Århus i en pressemeddelelse om en ny afdeling i museet, som særlig er rettet mod børn i alderen 5 til 13 år.
Børnene har lov at kravle op på montrene og komme bag dem - og nogle steder kan de kun se de udstillede ting, hvis de kravler ind under dem.
'Børnene skal indtage rummet og kan 'se' udstillingen med hele kroppen', forklarer museet.