Aarhus Værft truet af konkurs
Kreditorer truer Aarhus Værft med konkurs. 90 medarbejdere risikerer at miste deres arbejde.
90 medarbejdere på Aarhus Værft risikerer at miste deres arbejde, hvis to af værftets underleverandører ikke snart får de penge, de har til gode.
Leverandørerne har i længere tid rykket for pengene uden held. Derfor truer de med at begære værftet konkurs.
- Det kan ikke være rigtigt, at et stort værft skal ride på den grønne gren på bekostning af små underleverandører som os, siger direktør for PJ Stål og Maskinmontage i Svendborg, Per Skovby Jensen, til TV 2 l ØSTJYLLAND.
Ifølge ham har hans virksomheden godt en halv million kroner til gode hos Aarhus Værft.
Direktøren for Aarhus Værft, Niels Peter Strøm Sørensen, forsikrer, at virksom- hedens økonomi er i orden. Han lover at betale pengene tilbage med det samme og er ked af, at kreditorerne et gået til pressen i stedet for at klare uenighederne internt.