83-årig dræbt i trafikulykke

Årsag til ældre kvindes soloulykke ved Grenaa var formentlig et ildebefindende.

En 83-årig kvinde mistede livet, da hun søndag eftermiddag kørte galt på Kanalvej i Enslev ved Grenå. Kvinden kørte formentlig galt, fordi hun fik et ildebefindende.

Ifølge politiet skete ulykken, da kvinden i en højresvingskurve mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften.

Kvinden boede nær ulykkesstedet. Den dræbtes navn tilbageholdes fortsat af politiet.