67 konkurser i Østjylland

December var hård ved de østjyske virksomheder. Hele 67 måtte dreje nøglen om og lukke og slukke.

Finanskrisen findes. Det kan ejere og medarbejdere på 67 østjyske virksomheder skrive under på. De 67 firmaer er nemlig i løbet af december 2008 gået konkurs. I december 2007 var det antal bare 22.

Det viser en opgørelse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.

Ifølge Århus Stiftstidende gik 596 firmaer konkurs på landsplan.