54-årig såret efter knivoverfald
Skænderi udartede sig til knivstikkeri i Gellerup. 54-årig mand var i livsfare efter overfaldet
18. apr 2004, kl. 10:08
Mere end 30 dage gammel
En 54-årig mand, der lørdag aften blev stukket ned på gaden ud for sin lejlighed på Lottesvej i Brabrand, var tidligt søndag uden for livsfare. Efter et skænderi med en yngre mand blev den 54-årige hugget ned med en kniv. Hans ene lunge klappede sammen, og han var i livsfare, da han blev indlagt på Århus Sygehus. Politiet anholdt søndag en 27-årig mand, som sigtes for overfaldet.
/ritzau/