51-årig passager mistede livet
En mand fra Randers blev i aftes dræbt, da bilen, han kørte med, forulykkede.
27. feb 2004, kl. 08:31
Mere end 30 dage gammel
En 51-årig mand fra Randers mistede i aftes livet i trafikulykke på Brandevej ved Nørre Snede.
Manden var passager i en bil, hvis fører forsøgte at lave en u-vending. Uheldigvis kom bilen til at stå på tværs af kørebanen, hvor den blev ramt i siden af en modkørende bil, oplyser Ritzau.
Bilens fører blev indlagt med alvorlige, men ikke livstruende skader.