40-årig trafikdræbt ved Hadbjerg
Overholdt ikke vigepligt og kørte direkte ud foran en anden bilist
5. apr 2007, kl. 11:12
Mere end 30 dage gammel
En 40-årig mand fra Hadsten-egnen blev onsdag aften dræbt i en trafikulykke nær Hadbjerg på landevejen mellem Århus og Randers.
Føreren af den bil, som den 40-årige befandt sig i, overholdt ikke sin vigepligt og kørte direkte ud foran en anden bilist. Føreren selv blev alvorligt kvæstet, mens føreren af den anden bil slap med mindre skrammer.
/ritzau/