39-årig fængslet i millionsag

Landsretten underkendte onsdag retten i Århus, og den 39-årige, der er sigtet i tyveri-sagen fra Brabrand, er nu fængslet.

Den 39 årige mand, som i går blev løsladt af retten i Århus, blev i dag klokken 13.15 anholdt af Østjyllands Politi.

Anklageren kærede tirsdag kendelsen om at løslade manden, og i dag vurderede Landsretten, at der var tilstrækkeligt grundlag for en fængsling.

Han er nu varetægtsfængslet til den 27. februar, oplyser Jørn Andersen, der er vicepolitiinspektør i Afdelingen for Organiseret Kriminalitet ved Østjyllands Politi.