39-årig anholdt for storbrand
Politiet har anholdt en 39-årig mand for branden på handicap-institutionen Sødisbakke i Mariager.
27. jan 2005, kl. 09:11
Mere end 30 dage gammel
Branden, som i går eftermiddag hærgede institutionen Sødisbakke i Mariager, er efter politiets opfattelse påsat af en af institutionens egne beboere.
Randers Politi har anholdt en 39-årig mand, som bor på den østjyske institution for udviklingshæmmede. Manden er, ligesom flere af Sødisbakkes øvrige beboere, tidligere dømt for ildspå- sættelse og anbragt på institutionen af netop den grund.
Branden opstod i den ene ende af tagetagen i en tre-etagers beboelsesfløj, hvorefter i alt 23 beboere måtte evakueres. Ingen personer kom dog til skade.