30.000 børn uden pasning i Århus
Pædagoger og pædagogmedhjælpere strejker hele dagen, så småbørnsforældre må få børnene passet på anden vis.
Der er ingen pasning til børn i Århus i dag. Så børnene må passes af bedsteforældre eller med på forældrenes arbejde.
På et stormøde i aftes besluttede pædagogerne med overvældende flertal at holde faglige møder hele dagen.
Pædagogerne og pædagogmedhjælpere i langt de fleste daginstututioner og SFO'erne har nedlagt arbejdet i protest mod politikernes spareplaner.
Økonomiudvalget besluttede i onsdags at lade det være op til den enkelte bestyrelse at beslutte, hvordan man vil spare 70 millioner kroner. Det er ansvarsforflygtelse, mener pædagogerne. De mener, at politikerne er bangebukse ved ikke at beslutte, hvor der skal spares penge. Om det er på lønkontoen, på madordningen eller andet.
Tryk HER" target="_blank">http://www.aabu.dk">HER for at se om din daginstitution eller pasningsordning holder åbent.