21 meter til en VM-medalje

Kuglestøderen Joachim B. Olsen fra Århus 1900 er på vej mod topformen med flere stød over 20 meter.

For få uger siden besluttede den århusianske kuglestøder, Joachim B. Olsen, sig for at udsætte en planlagt hånd-operation. Og den beslutning ser ud til være den helt rigtige for den 23-årige atletik-udøver.

En test i begyndelsen af denne uge har bevist, at Joachim B. Olsen har tænkt sig at leve op til de meget store OL-forventninger. Med en flot serie stød, sendte han kuglen ud på henholdsvis 20,31 og 20,34 meter. Det sidste er hele 55 centimeter længere end OL-kravet.

Joachim B. Olsen har - ifølge Århus Stiftstidende - stadig en smule ømhed i hånden, men ikke noget alvorligt.

- Jeg har fundet en måde at træne på uden at få smerter, og jeg kan klare at deltage i konkurrencer, fortæller atleten til avisen. Joachim B. Olsen forventer stadig at deltage i de indendørs verdensmesterskaber, som løber af stabelen i starten af marts.

For at komme i betragtning til en VM-medalje forventer Århus 1900-manden, at der skal stødes over 21 meter. Olsens danske rekord er på 21,57 meter.

fitness udenførs

Fitness rykker uden for: Kom til dans og styrketræning i alt slags vejr

Endelave Kaninoen

Gratis færger tiltrak tusindvis af ø-turister: Borgmestre takker nej til endnu en omgang

Lige nu
Magnus Heunicke

liveblog COVID-19 LIVE: Flertal vil have skolebørn tilbage efter norsk model

auh

Regeringen genindfører rettigheder: - Der er rum til at åbne

Bianca Skouboe 1 (1)

Bianca undrer sig: - Jeg har bevist, jeg kan arbejde uden at smitte

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge