21-årig fodgænger dræbt
Ung mand gik tilsyneladende over vejen for rødt lys, da han i nat blev kørt ned af taxa og dræbt på Skanderborgvej i Viby.
15. jul 2005, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
En 21-årig mand fra Højbjerg døde tidligt i morges, efter han kl. 0.43 i nat var blevet kørt ned af en taxa i krydset Øster Allé - Skanderborgvej i Viby.
Ifølge politiet i Århus viser de foreløbige undersøgelser, at den unge mand var gået ud på kørebanen for rødt lys, da han blev ramt af taxaen, der var på vej ind mod Århus. Flere vidner skal nu afhøres for at klarlægge de præcise omstændigheder.