20.000 kræver mere velfærd
Århusianske fagforeningsfolk afleverer næsten 20.000 protest-underskrifter til finansministeren.
30. okt 2006, kl. 14:29
Mere end 30 dage gammel
Fagforeningsfolk i Århus har samlet 19.272 underskrifter i protest mod, at regeringen bruger for få penge til velfærd.
Underskrifterne bliver tirsdag afleveret hos finansminister Thor Pedersen (V). Det oplyser de århusianske afdelinger af LO, FTF og Dansk Kommunikations- forbund.
Underskrifterne er en protest imod, at regeringen ikke vil afsætte flere penge til velfærd i kommunerne af statens 80 milliarder kroner store overskud, 'så de store nedskæringer kan undgås', skriver de tre fagforbund i en pressemeddel- else. /ritzau/