19-årig skudt i ryg og på hænder

19-årig mand fra Langå bragt til Randers Centralsygehus med en kropstemperatur på 32 grader.

En 19-årig mand fra Langå blev tirsdag bragt ind på sygehuset i Randers med hagl skudt ind i begge hænder og med en kropstemperatur på blot 32 grader. Samtidig var manden smurt ind i en eller anden olielignende substans. Politiet i Randers efterforsker sagen som et drabsforsøg, oplyser kriminalinspektør Børge Fransen.

Den sårede mand blev kørt ind på skadestuen af en ni år ældre mand, der spadserede ind på sygehuset ved 05.30-tiden og hentede en kørestol, som han forsvandt ud gennem dørene med. Kort efter vendte han tilbage med den sårede unge mand, der blev efterladt på skadestuen, inden den 28-årige forsvandt fra stedet. Han er dog senere blevet anholdt af politiet, der sigter ham for drabsforsøg.

Politiet har endnu ikke fundet noget motiv til haglskuddene eller nogen årsag til, at offerets temperatur var bragt så langt ned. Kriminalinspektøren kunne efter anholdelsen ikke sige, hvad den drabsforsøgssigtede mand har forklaret om affæren. /ritzau/

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.

Vintergækker

play Første forårsuge giver comeback til kulde og mulige snebyger

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

hest2

play Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager

IKEA

play Derfor åbner IKEA ikke i morgen

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

Skærmbillede 2021-02-28 kl. 15.01.43

play Forpremiere: Ny serie følger familie, der har købt en hel zoo