18.000 bakker op om sygehus
18.000 har skrevet under på protest mod nedlæggelse af akutberedskabet på sygehuset i Silkeborg.
27. feb 2007, kl. 12:43
Mere end 30 dage gammel
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) får i dag overrakt 18.000 underskrifter mod nedlæggelse akutberedskabet på Regionshospitalet i Silkeborg.
Ifølge sygehus-administrationen i Silkeborg vil en lukning af akutbered- skabet betyde, at patienter med for eksempel hjertestop, hjerneblødninger, kraniebrud og blindtarmsbetændelse skal indlægges på andre sygehuse. Det samme gælder fødende kvinder.
Underskriftindsamlingen er sat i gang af 'Initiativgruppen til bevarelse af Regionshospitalet Silkeborg'. Underskrifterne er dels samlet ind ved at henvende sig til folk på gaden, dels via hjemmesiden silkeborg.dk.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.