18-årig forsvundet fra festival
En 18-årig mand fra Silkeborg er forsvundet efter at have deltaget i den netop overståede Roskilde Festival.
4. jul 2006, kl. 23:45
Mere end 30 dage gammel
Roskilde Politi ledte tirsdag med hunde efter en 18-årig mand, der forsvandt fra den netop overståede Roskilde Festival.
Den 18-årige - der kommer fra Silkeborg - blev sidst set af sine venner natten til mandag klokken 03.30. Han havde efterladt alle sine ting i lejren, og politiet blev tirsdag så bekymret over hans forsvinden, at betjente begyndte af gennemsøge yderkanten af festivalpladsen med hunde.
Den savnede var muligvis i nedtrykt sindstilstand, da han forsvandt fra sine venner. /ritzau/