17-årig dreng død af narkotika
Natten til søndag døde en 17-årig dreng efter at han angiveligt havde indtaget heroin
16. jun 2003, kl. 14:55
Mere end 30 dage gammel
En 17-årig dreng fra Hammel døde natten til søndag efter, at den unge mand havde indtaget narkotika. Den 17-årige deltog i en fest i et privat hjem. Her blev han af de øvrige festdeltagere fundet død søndag morgen klokken otte.
- Den 17-årige har - ifølge vores foreløbige oplysninger - taget heroin tidligere på aftenen, forklarer vagthavende hos Silkeborg Politi. Senere har drengen taget en kvart subuflex-pille. Den 17-årige lagde sig bagefter til at se videofilm sammen med nogle af de andre festdeltagere. Ingen bemærkede tilsyneladende noget, før han ved otte-tiden søndag morgen bliver fundet død.