13-årig pige overfaldet

En 13-årig pige fik skader i ansigtet, en mand tirsdag morgen overfaldt hende på en sti tæt på en skole i det nordlige Århus.

Pigen var på vej i skole, da en mand, der beskrives som værende i 30'erne, overfaldt hende.
Manden gav den 13-årige pige et hårdt skub i ryggen, så hun faldt og slog sig i både ansigtet og på kroppen.

Overfaldet skete på et stisystem bag Skovvangsskolen på Trøjborg i det nordlige Århus.

Pigen var efter overfaldet i stand til at give et grundigt signalement af manden.