11-årig pige overfaldet
Østjyllands Politi i Randers leder efter gerningsmand til overfald på 11-årig pige lørdag.
22. jan 2007, kl. 09:45
Mere end 30 dage gammel
Den 11-årig pige overfaldet lørdag i det centrale Randers, da hun ved middagstid var på vej hjem fra byen. Pigen kom gående på Laurentiigade, da en ung mand prøvede at vælte hende om på jorden og tog kvælertag på hende. Det lykkedes pigen at vriste sig løs uden at komme til skade. Østjyllands Politi i Randers har ikke noget motiv til overfaldet og beder om hjælp fra eventuelle vidner til overfaldet.
Manden beskrives som 18-20 år gammel, han var ca 175 cm høj og almindelig af bygning. Han havde mørkt karseklippet hår og skægstubbe og var iført en gråsort Nike trøje, blå skaterbukser og mørke kondisko.