TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
24. maj 2023, kl. 16:16

Vil sænke abortgrænse til 15 år

Regeringen vil ændre abortregler, så piger fra 15 til 17 år kan få en abort uden samtykke fra forældre.

Ligestillingsminister Marie Bjerre oplyser, at regeringen vil sænke grænsen for fri abort uden forældresamtykke fra 18 til 15 år.
Ligestillingsminister Marie Bjerre oplyser, at regeringen vil sænke grænsen for fri abort uden forældresamtykke fra 18 til 15 år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Regeringen vil ændre aldersgrænsen for fri abort i Danmark, så piger fra 15 til 17 år kan få en abort uden forældres samtykke.

Det oplyser ligestillingsminister Marie Bjerre (V) til Ritzau.

- I dag (onsdag, red.) markerer vi 50-året for, at vi fik indført fri abort. Der er sket rigtig meget på de 50 år, og derfor synes vi, det er naturligt og vigtigt, at vi drøfter reglerne - om vi har de rigtige balancer.

- Et af de steder, hvor vi ikke synes, vi har det, er i forhold til alderen.

- Den seksuelle lavalder er 15 år. Den er også 15 år, før man kan give samtykke til behandling i sundhedsvæsenet.

- Derfor synes vi, det er rigtigt nu at sige, at man har mulighed for at få abort fra 15 til 17 år, uden at forældrene skal indover, siger hun.

Det er ikke forældrenes valg

Marie Bjerre forklarer videre, at "unge piger selv skal kunne bestemme over egen krop".

- Men det er ikke noget nemt valg. Det er det ikke for nogen, og det er det slet ikke for unge kvinder.

- Derfor er det vigtigt, at de unge inddrager dem, de har lyst til at inddrage – om det er en ven, en søskende eller en lærer. Det her er et meget svært valg. Men det er ikke forældrenes valg. Det er den unges - det er kvindens egen krop og kvindens liv. Derfor er det også kvindens valg, siger ligestillingsministeren.

Hvornår regeringen ønsker, at ændringen skal træde i kraft, er ikke besluttet, lyder det fra Marie Bjerre. Selve lovgivningsprocessen kommer til at foregå i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Opbakning fra fagfolk og partier

I dag er aldersgrænsen 18 år for abort uden samtykke. I nogle tilfælde kan abortsamrådene dog tillade abort uden om pigens forældre.

I 2021 behandlede abortsamrådene i de fem regioner 30 ansøgninger om tilladelse til abort uden forældresamtykke. Det viser en rapport fra Abortankenævnet, som Kristeligt Dagblad omtalte i april.

Af de 30 ansøgninger blev der givet afslag på tre.

Både fagfolk og partier fra begge blokke har talt for at ændre grænsen.

Men i april lød det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen ville afvente nye anbefalinger fra Det Etiske Råd. Regeringen er nu kommet rådet i forkøbet.

Forholdt, hvad der har ændret sig siden dengang, svarer Marie Bjerre:

- Det er, at regeringen nu er klar til at komme med denne melding. At vi synes, det er mere rimeligt, at den er 15 år, for det flugter med reglerne for at give samtykke til behandling i sundhedsvæsenet og også den seksuelle lavalder.

Det Etiske Råds anbefalinger ventes at komme denne sommer. Rådet har ikke set på abortreglerne siden 2007.

Folketinget har ifølge Kristeligt Dagblad to gange tidligere behandlet et lovforslag om at sænke grænsen for fri abort til 15 år.

Grænsen har dog ikke ændret sig, siden Danmark blev et af de første lande til at indføre fri abort i 1973.

Det Etiske Råd ventes også at komme med en vurdering af, om den danske 12-ugers grænse for fri abort skal ændres.

Flere fagfolk har argumenteret for, at grænsen bør være mellem 18 og 22 uger, som den er i flere andre lande.

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.