VIDEO: 1.000 ton tung maskine tygger sig gennem 50 meter togskinner i timen

Sommeren er højsæson for sporarbejde, fordi færre tager med togene. Og denne sommer er ingen undtagelse. På togstrækningen mellem Aarhus og Langå arbejder ’Katharina den Store’ i øjeblikket på skinnerne.

Med et øredøvende spektakel, brummen og skratten tygger ’Katharina den Store’ sig gennem togstrækningen fra Aarhus til Langå denne sommer.

Damen vejer cirka 1.000 ton, er omkring 450 meter lang og er en kæmpemæssig maskine, der er kommet hele vejen fra Tyskland for at renovere sporene.

Det vil tage ’Katharina den Store’ et halvt år at blive færdig med den 85 kilometer lange strækning.
Det vil tage ’Katharina den Store’ et halvt år at blive færdig med den 85 kilometer lange strækning.

Skærverne, de granitsten der stabiliserer skinnerne, skal renses. De bliver slidt med tiden, og derfor sorterer maskinen dem, så de skærver der ikke længere er gode nok, bliver taget fra, og dem, der fortsat er store nok, bliver genbrugt.

Det tager maskinen en time at rense en strækning på 50 meter, og derfor er den i gang 10-12 timer hver dag hen over sommeren, hvor færre er afhængige af at kunne køre med togene. 

Maskinen løfter skinnerne og renser ud i granitstenene under.
Maskinen løfter skinnerne og renser ud i granitstenene under.

For sporarbejdet vil påvirke togtrafikken. Det oplyser Banedanmark på sin hjemmeside.

Og så er der larmen. Den er ikke til at komme udenom.

Til gengæld kan passagererne ifølge Banedanmark se frem til en hurtigere og mere behagelig rejse, færre aflysninger og flere tog til tiden, lyder det fra Banedanmark.

Det vil tage ’Katharina den Store’ et halvt år at blive færdig med den 85 kilometer lange strækning.

Der er ansat 25 mand til at styre og kontrollere maskinen.
Der er ansat 25 mand til at styre og kontrollere maskinen.

Oversigt over sommerens sporarbejde i Østjylland