Venstre: Social kontrol skal straffes hårdere

Det kan koste ofrene livet, at anmelde social kontrol. Derfor skal straffen være hårdere, lyder det fra Venstre.

Tvangsægteskaber, forbud mod at have en kæreste og sociale restriktioner er noget af det, som ofre for social kontrol bliver udsat for.

Ifølge ligestillingsordfører for Venstre, Fatma Øktem, rammer det særligt kvinder med muslimsk baggrund i visse indvandremiljøer.

Og Venstre foreslår nu at øge hjælpen til ofre mod social kontrol.

- Vi kan ikke leve i et samfund, hvor der er nogle, der bliver undertrykt. Vi lever i et demokratisk samfund, hvor ligestilling er en selvfølge, siger Fatma Øktem til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Vi ser social kontrol som en af de største ligestillingsudfordringer, vi har i Danmark.

Venstre foreslår i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at afsætte 25 millioner kroner til bekæmpelse af social kontrol og at skærpe straffen for udøvelse af social kontrol, så den svarer til straffen for hadforbrydelser.

Straffen for hadforbrydelser

- Det er en meget farlig kamp for ofrene at tage op og kan koste dem livet, så vi er nødt til at sige, at loven skal følge med - også for at der er en retfærdighed med det her, siger Fatma Øktem.

153 æresrelaterede konflikter

En ny evaluering af indsatsen mod social kontrol fra Aarhus viser, at der også i Aarhus er problemer med social kontrol.

Teamet for Æresrelaterede Konflikter har siden 2016 registreret 153 henvendelser.

Her ses eksemplerne på anmeldelserne i Aarhus.
Her ses eksemplerne på anmeldelserne i Aarhus.

Venstre ønsker, at 25 millioner kroner skal gå til de organisationer, der hjælper kvinder med at bryde ud af social kontrol.

Men i den nye evaluering fra Aarhus Kommune kan man læse, at selvom Team for Æresrelaterede Konflikter har eksisteret siden 2017 har en lang række samarbejdspartnere, som skal henvise borgere, der bliver udsat for social kontrol, svært ved at finde dem. Eller også kender de dem slet ikke.

Og det er ikke godt nok, lyder det fra Fatma Øktem, der heller ikke vil øremærke de 25 millioner kroner.

quote Det her er ikke et integrationsproblem, men et ligestillingsproblem og en frihedskamp.

Fatma Øktem, medlem af ligestillingsudvalget, MF, Venstre

Hvorfor ikke gøre noget ved miljøerne, hvor de her problemer opstår?

- Vi har hældt millioner-milliarder i integrationsprojekter, og der er miljøer, hvor vi ikke når dem. Det her er ikke et integrationsproblem, men et ligestillingsproblem og en frihedskamp. Og så er vi nødt til at gå stærkere til værks og tage fat i lovgivningen, så social kontrol ikke ligger under psykisk vold, men skal have sin egen plads – det skal være en skærpende omstændighed. 

I Aarhus vil de nu arbejde for at promovere Teamet for Æresrelaterede Konflikter igen.

Anne-Mette Jensen blev onsdag udsat for et tricktyveri

Anne-Mette udsat for tricktyv - men så tog en gruppe mænd affære

parkeringsbøde parkeringsafgift p-bøde p-afgift parkering

Kommune vil sprede handlen: Undgå trængsel og larm og få gratis parkering

Sigurd har siden april været igennem diverse undersøgelser for at få svar på, hvad han fejler

Hvad er der galt med min baby? Mor søger hjælp

20170929-092833-4-1920x1280we

play Rådmandens store frygt: Regeringen indfører cykelkaos med ny lov

127193723_1088969648209288_8041558468171784720_n

play Naboer protesterer mod kæmpe anlæg: - Ikke derfor, jeg flyttede hertil

Mads Stubkjær Madsen

playUnge vil have ny fest for mangfoldighed: Politikerne siger nej