Venstre-formand: Støjberg er flere gange gået mod min linje

Samarbejdet mellem Jakob Ellemann-Jensen og den nu tidligere næstformand var brudt sammen, lyder det.

Tirsdag aften bad Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sin næstformand, Inger Støjberg, om at træde tilbage fra posten.

Hun indvilgede, og nu forklarer Venstre-formanden, der er valgt i Østjyllands valgkreds, på sin Facebook-profil, at makkerskabet ikke fungerede længere - og ikke havde gjort det i længere tid.

Inger Støjberg mente ikke, at Venstre skulle stemme for en eventuel rigsretssag i instrukssagen, men i stedet bakke hende op.

Støjberg er dog også i andre tilfælde gået mod den linje, Venstre-formanden har lagt for partiet, skriver Ellemann.

- Det er desværre ikke første gang, Inger går imod den linje, Venstre og jeg har lagt. Og det på trods af, at vi to netop blev valgt på et klart mandat på Venstres landsmøde om, at formandskabets tid var forbi. Fra nu af skulle der kun være én formand i Venstre, skriver han.

Jakob Ellemann-Jensen uddyber ikke, hvornår Støjberg ellers er gået imod den "linje", der er blevet lagt.

De to har dog tilsyneladende blandt andet været på kant i debatten om sexkrænkelser, som Støjberg tidligere har givet udtryk for var gået for vidt.

Herefter skrev Ellemann på Facebook, at man skal udtrykke sig varsomt i debatten.

Ifølge Ellemann handler Støjbergs afgang dog ikke om "politiske uenigheder".

Den handler om, at Ellemann ikke har tillid til, at han har sin næstformands fulde opbakning til at lede Venstre, skriver han.

- Derfor måtte jeg handle nu, og derfor måtte Inger trække sig som næstformand her til aften, skriver han.

Ifølge en udtalelse fra Venstres forretningsudvalg bakkede et stort flertal op om Ellemanns kurs. Udvalget mener, at samarbejdet mellem de to var brudt helt sammen.

Til TV2 News siger Jakob Ellemann-Jensen, at han håber på, at Inger Støjberg bliver i Venstre.

- Jeg håber, at Inger vender stærkt tilbage og udfylder sin rolle også i Venstre. For hun er en fremragende politiker og en stærk kommunikator.

- Og så handler det ikke om politik. Det handler om, at tilliden mellem os er forsvundet, siger han.

Han siger yderligere, at det er "mange roller", Inger Støjberg kan udfylde i Venstre.

20210107-113242-L-1920x1054we

Vinterens koldeste nat og morgen: Mere end 10 graders frost

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Forsker: Lyntest ved køkkenbordet kan fange smittede

Vaccine

play For få bliver vaccineret: Bookingsystem spænder ben for ældre

Sommerhus

play Tidlig rift om sommerhuse: - Hylderne er næsten tomme

politibil

Hjalp du en ung kvinde hjem nytårsnat? Politiet leder efter dig