Under halvdelen af folkeskolerne opfylder krav om bevægelse

48 procent af folkeskolerne opfylder lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse, som blev indført i 2014.

45 minutters bevægelse i løbet af hver skoledag skal styrke børn og unges sundhed og læring.

Men en undersøgelse fra idrætsorganisationen Dansk Skoleidræt viser, at under halvdelen - 48 procent - af landets folkeskoler opfylder kravet.

Da undersøgelsen senest blev gennemført i 2020, lå tallet på 55 procent.

Skolen har fat i alle børn

Udviklingen er "enormt ærgerlig", mener generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt.

- Det er ærgerligt, fordi vi samtidig ser en stigende samfundsinteresse for at fremme børn og unges trivsel og adressere de problemstillinger, der er omkring deres inaktivitet og overvægt.

- Der kan bevægelse i skolen være en af nøglerne til at opnå bedre resultater som samfund på det område.

Generalsekretæren peger på, at man i skolen har fat i alle børn og dermed også dem, der ikke er aktive i en forening.

Minister ville aldrig have gjort det

Kravet om 45 minutters bevægelse blev indført med folkeskolereformen i 2014 af daværende undervisningsminister Christine Antorini (S).

Det har aldrig rigtig vundet indpas i skolerne. Kravet er også blevet kritiseret af blandt andre KL og Skolelederforeningen.

Og i foråret sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at det var "et forkert greb" at indføre reglen. Hun "ville aldrig have gjort det", lød det på et lukket samråd.

Bjørn Friis Neerfeldt mener, at de negative ytringer om reglen har gjort det mere legitimt for skoler ikke at tage kravet alvorligt.

Samtidig har mange lærere manglet kompetencer til at undervise på den måde, det kræves. Og så skal der være en ledelse, der bakker op og allokerer ressourcer. Det er få skoler lykkedes med, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Fjern specifikt minuttal

Fjerner man reglen, må man fra politisk hold signalere, at man fortsat skal arbejde med bevægelse som del af en varieret skoledag, lyder det.

Men det behøver ikke være med specifikke minuttal, siger generalsekretæren.

- Det er indiskutabelt, om de skal arbejde med bevægelse, men hvilke mål og indsatser skal kunne bestemmes lokalt mellem pædagogisk personale, skoleledelse, skolebestyrelse og den kommunale forvaltning, så alle led er aktiveret i at sætte lokale mål.

Det vil også være en fordel, da der er store regionale forskelle, påpeger Bjørn Friis Neerfeldt.

Undersøgelsen er foretaget som spørgeskemaundersøgelse mellem 1. juni og 3. juli i år.

Alle landets folkeskoler, friskoler, private grundskoler og specialskoler for børn blev inviteret til at deltage. Der er modtaget svar fra 20 procent.

Med undtagelse af 2021 er undersøgelsen gennemført hvert år siden 2016.