Uhyggelig kædebesked spreder sig blandt unge

På de sociale medier spreder der sig en uhyggelig kædebesked, der lover dårligdom, hvis ikke man sender den videre. Ekspert har råd til forældrene.

Mange børn er sikkert stødt på den. En uhyggelig kædebesked hvor afsenderen er intet mindre end et spøgelse. 

Historien om spøgelset Teresa Fidalgo spreder sig på Snapchat og TikTok, og det skræmmer flere børn. 

Og hos Center for Digital Pædagogik kender de til myten om Teresa Fidalgo. 

- Vi har set en del af disse historier før. Myten om Teresa Fidalgo er på ingen måde ny, men har flere år på bagen og er kommet igen, siger Jonas Ravn, seniorrådgiver ved Center for Digital Pædagogik. 

Derfor kommer Jonas Ravn, der er ekspert i børn og unges digitale liv, med råd til forældrene.

Fire råd til forældre

01

Kom det i forkøbet

02

Vis interesse

03

Vær tydelig

04

Stop deling

Ifølge den aktuelle kædebesked vil spøgelset være ved modtagerens side resten af livet, hvis ikke de videresender beskeden til 20 andre.

Men fortællingen er ikke sand. 

Spøgelset Teresa Fidalgo findes ikke, men er derimod en fiktiv karakter, som er opfundet af den portugisiske instruktør David Rebordão. Klippet, af det såkaldte spøgelse Teresa Fidalgo, stammer fra instruktørens gyserfilm A Curva fra 2004. 

Sådan lyder beskeden fra Teresa Fidalgo:

Forældre har vigtig rolle

Som forælder har man en vigtig opgave, når ens børn er på sociale medier. Mange børn kan blive skræmte over at støde på indhold, som beskeden fra det uhyggelige spøgelse.

Derfor er det er ifølge Jonas Ravn vigtigt, at man som forældre har en åben tilgang til de sociale medier, hvis børnene skal komme til forældrene med de ting, de oplever på nettet. Det værste er, når børene går stille med det.

- Børn kan frygte, at de ikke må bruge sociale medier, hvis de fortæller deres forældre om de her historier, fordi forældrene er negative overfor sociale medier, siger han.   

Ifølge Jonas Ravn er det en fordel, at fænomenet har flere år på bagen.

- Mange forældre har som unge selv oplevet kædebeskeder og kan relatere til det, siger han.

Myten er blevet aflivet adskillige gange, men bliver ved med at komme tilbage. Og fordi den er skræmmende, spredes den hurtigt mellem børnene. 

- Frygt er desværre en god måde til at få de her ting spredt på. Og når det samtidig kommer fra ens venner, så tager børnene beskederne alvorligt, siger han.