Turistbranchen jubler over sommeren: - Det er gået over al forventning

Blandt andet herregårdsmuseet, Gammel Estrup, har oplevet en stigning på 120 procent i antallet af gæster i juli - sammenlignet med sidste år.

01:59

I videoen kan du se hele fredagens indslag med VisitAarhus, Munkholm Zoo, Gammel Estrup og Fregatten Jylland.

Selvom forårets corona-nedlukning skabte frygt for resten af sæsonen i turistbranchen, så melder VisitAarhus nu om rekordmange besøgende i hele Østjylland.

- Alt i alt er sommeren simpelthen gået over forventning, siger Pia Lange Christensen, der er direktør i VisitAarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Her er hele aftalen om genåbningens fase 4

I alle de østjyske kommuner, der hører under VisitAarhus, er det gået langt bedre for turismen, i forhold til hvad de havde frygtet på grund af corona.

Men særligt på Djursland har det været en succesfuld sommer for blandt andet flere turistattraktioner.

- Det er en blanding af, at vi har haft lidt blandet sommervejr. Så har vi haft 50 procent på entréen, og så er der også gjort en ekstra indsats for at markedsføre Djursland og resten af Aarhus-regionen overfor danskerne, og det har bare givet pote, forklarer direktør Pia Lange Christensen.

Hos Fregatten Jylland i Ebeltoft har det været den bedste sæson i mange år.

Tre jublende attraktioner på Djursland

Hos Munkholm Zoo på Djursland er antallet af gæster boomet hen over sommeren.

- Det er gået supergodt, lyder det fra Benny Johansen, der er ejer af Munkholm Zoo.

- Vi var selvfølgelig meget nervøse i starten, dengang vi ikke fik lov at åbne. Og så da vi fik lov at åbne, var vi spændte på, hvad der ville ske, og om folk turde komme, siger han.

Jeg havde ikke de største forhåbninger til sommerferien, men jeg skal lige love få, at det bare gik over alt forventning.

Britta Andersen, museumsdirektør, Gammel Estrup

Også hos herregårdsmuseet, Gammel Estrup, jubler de. Her bød medarbejderne 22.621 gæster velkommen i juli, hvilket er en stigning på 120 procent i forhold til juli sidste år.

- Jeg havde ikke de største forhåbninger til sommerferien, men jeg skal lige love få, at det bare gik over alt forventning, siger Britta Andersen, der er museumsdirektør på Gammel Estrup, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Tankbil fyldt med olie styrtede i kanal: Bro og vej skal fjernes

Og hos Fregatten Jylland i Ebeltoft har det været den bedste sæson i mange år.

- Vi havde jo en meget sløv opstart, inden sommeren kom, og nu kan vi jo næsten ikke få armene ned igen, siger Karin Buhl Slæggerup, der er direktør for Fregatten Jylland, og fortsætter:

- Det er jo helt vildt, så mange gæster der har været hen over sommeren. Jeg tror, vi skal ret langt tilbage for at se nogle tilsvarende tal, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Politiet efter første dag med hotspot ved søbad: - Folk holder fornuftig afstand

Fortsætter ikke med halv pris

Særligt Folketingets corona-sommerpakke med halv pris på entrébilletter har givet høje besøgstal.

Men alligevel er der ikke nogen af de tre steder, TV2 ØSTJYLLAND har besøgt fredag, der overvejer at sænke sin billetpris.

- Den tanke har vi haft, og vi har også snakket om, om vi skulle fortsætte med halv pris, men det tør vi simpelthen ikke, siger ejer af Munkholm Zoo, Benny Johansen.

- Jeg havde ikke de største forhåbninger til sommerferien, men jeg skal lige love få, at det bare gik over alt forventning, siger Britta Andersen, der er museumsdirektør på Gammel Estrup.