- Det ser ud til, at det går i den rigtige retning, siger ekspert

Der er 444 nye coronatilfælde i Danmark, og siden fredag er der to døde ifølge den daglige opdatering.

De stigende smittetal kan hænge sammen med, at der de seneste dage er kommet svar på flere prøver end i starten af ugen. Der er kommet resultater fra 47.934 prøver siden fredag. Foto: Tim Kildeborg Jensen - Ritzau Scanpix

444 nye tilfælde med coronavirus er der opdaget i Danmark siden fredag. Antallet af indlagte falder med 3 til 103, hvoraf 20 er på intensiv.

Der er to døde siden fredag.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) lørdag i sin daglige opdatering, som var lidt forsinket i forhold til sædvanligt.

Læs også COVID-19 LIVE: Myndigheder afholder nyt pressemøde

Det er tredje dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde er over 400.

Fredag kunne SSI oplyse, at der var registreret 482 nye tilfælde hen over det forgangne døgn, torsdag var det 446.

02:07

VIDEO: Nu skal de hvide telte, hvor vi kan blive testet for Covid-19, erstattes af syv nye testcentre. Det sker blandt andet ved stadion i Horsens. De nye testcentre skal være mere permanente og samtidig beskytte mod sne og kulde, når vinteren kommer. Se indslaget fra den 7. oktober 2020 her.

Luk video

Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet, vurderer, at smittetallene er på rette vej igen nu.

- Det ser ud til, at det går i den rigtige retning. Men når man ser på forskellige steder i landet, er der stadig en ujævn smitte, siger Lars Østergaard.

Det ser ud til, at det går i den rigtige retning.

Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital

De stigende smittetal kan hænge sammen med, at der de seneste dage er kommet svar på flere prøver end i starten af ugen. Der er kommet resultater fra 47.934 prøver siden fredag.

Ser man på de coronasmittede, der bliver indlagt på hospitalerne i øjeblikket, fortæller Lars Østergaard, at man ser en anden aldersgruppe blandt de indlagte.

Læs også Overlæge har givet tusindvis af interviews - fortryder én udtalelse

- Dem, der er indlagte nu, er yngre, end dem i foråret. Det gør, at man får et knap så alvorligt forløb.

- Vi har også to gode behandlinger nu med Remdesivir, der hindrer virus i at formere sig, og dexamethason, der gør, at immunsystemet fungerer mere normalt, siger Lars Østergaard.

Læs også Overlæge med klart råd til unge: Bliv testet - også hvis det bare er hoste eller tør hals

I alt har 32.082 været smittet med coronavirus, mens 3402 har været indlagte.

I alt er der opdaget 667 tilfælde i Danmark, hvor personer er døde med virusset.

05:31

VIDEO: I løbet af året har ledende overlæge Lars Østergaard givet over 1000 interviews om coronavirus. Og der er særligt én af de mange ting, han har udtalt, han gerne ville kunne trække tilbage.

Luk video