Tre gode råd til dig, der er nervøs før studiestart

En urolig klump i maven, svedige håndflader og et ustyrligt tankemylder er en naturlig følelse, når du kaster dig i ud i nye udfordringer.

01:14

VIDEO: Anne Eggerbrecht er skater og hjælper derudover også folk med at håndtere store overgange i livet. Her giver hun tre gode råd til dig, som skal starte på nyt studie.

De kommende dage starter 15.000 nye studerende på en ny videregående uddannelse I Østjylland.

Studiestarten kan for mange være forbundet med en god portion nervøsitet og ubehag, der kan få selv den bedste til at ryste i bukserne, men der er hjælp at hente.

Læs også Udskudt: Rektor har ondt af de nye elever

Anne Eggebrecht er en del af konsulentfirmaet Handlemod, der hjælper mennesker igennem hverdagens uroligheder. Hun kommer her med tre gode råd:

Bliv bevidst om følelserne

Det første skridt er at lægge mærke til, hvilke følelser der blusser frem i kroppen, når du står i disse situationer. Reaktionerne i kroppen kan være hjertebanken, svedture, mange negative tanker.

- Ét er, i hvilke situationer er det, du får lidt hjertebanken, ondt i maven eller ”hvad nu hvis”-tanker, siger Anne Eggebrecht.

Anerkend følelserne

Ved det næste skridt skal du acceptere, at følelserne er der, fordi det er en naturlig reaktion, der opstår i kroppen. Reaktionen er helt okay og helt normal.

- Anerkend følelserne. Det er bare en fysisk reaktion. Det er bare noget, der sker. Det er helt normalt. Det er helt okay.

Udfordr dig selv

Sidste step handler om, at du skal udfordr dig selv hver dag. Tag små skridt ad gangen. Hvis du øver dig i at tale i store forsamlinger, kan du blot begynde med ét menneske og udvide i dit tempo. Det vigtige er at træne og gerne hver dag.

- Hvordan kan jeg tage det mindst mulige skridt og træne det?

Du kan se mere om Handlemod i denne video:

01:29

VIDEO: Peter Matzen og Anne Eggebrecht hjælper mennesker, der står over for store overgange i livet så som nyt job eller nyt studie. Det kunne være nogle af de 15.000 nye studerende, der begynder på en videregående uddannelse i Østjylland de kommende dage.

Luk video