Tilbagekalder farligt legetøj: Kan udgøre kvælningsrisiko for små børn
Enkelte partier af dukke- og gåvogne fra Krea tilbagekaldes efter fund af fejl, der betyder at der er risiko for at smådele kan løsne sig fra hjulene.
Der er konstateret fejl på produkterne Krea Baby Walker og Krea Doll Pram. Fejlen betyder, at der er risiko for at smådele kan løsne sig fra hjulene. Det kan i værste fald udgøre en kvælningsrisiko, hvis små børn finder delene og kommer dem i munden.
Sådan lyder det i et Facebook-opslag af Sikkerhedsstyrelsen.
Derfor tilbagekaldes KREA gå- og dukkevogne købt i perioden 1. juli 2020 til 18. oktober 2021.
Kunder, der har en dukkevogn eller gåvogn fra Krea med et af de batchnumre, der fremgår af nedenstående faktaboks, skal straks stoppe med at bruge dem og returnere produktet hos forhandleren.
Batchnummeret findes under bunden af produktet, og Krea Dukkevogn og KREA Gåvogn kan returneres hos den forhandler produktet er købt.
Der er er tale om følgende batchnumre.
- 318411119
- 320221219
- 331850720
- 0004690920
- 0008221120
- 0009360221
- 0009370621
- 32040821
For 2007 Krea Baby Walker:
- 00082211200
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen