Sygeplejerske blev truet på livet, men måtte ikke sløre sit navn

Charlotte er en af de østjyske sygeplejerske, der har været udsat for ubehagelige trusler. Derfor ønsker hun ikke, at hendes efternavn fremgår af hverken navneskilt eller journaler.

Den episode, der startede det hele, skete for en håndfuld år siden på en psykiatrisk afdeling. 

- For at sige det, som det er, var jeg ude for, at der var en patient, der ville slå mig ihjel. Sammen med kollegaerne forskansede jeg mig på et lukket kontor og kunne se gennem glasset, hvordan hans øjne blev helt sorte, mens han kom med en masse direkte, personlige trusler.

- Der var ingen tvivl om, at det skulle tages alvorligt, for han var helt tændt af og har en historik med personfarlig vold, siger hun. 

Politiet blev tilkaldt, og hun anmeldte patienten. 

- Jeg har et meget sjældent efternavn og bor for mig selv i en skov langt fra naboer, så det var meget utrygt, at han kendte mit fulde navn. Han var misbruger med mange kontakter, og jeg er ikke i tvivl om, at han kan finde på hvad som helst, siger Charlotte. 

Hun aftalte efterfølgende med oversygeplejersken på afdelingen, at hun ikke skulle være på vagt, hvis han blev genindlagt. 

Alligevel stødte hun på ham igen, da politiet kom og afleverede ham til en akut indlæggelse. Her var hun igen nødt til at forskanse sig på et kontor og kontakte ledelsen. 

- Jeg vil ikke føle mig utryg

Sidenhen skiftede Charlotte arbejde til et nyt sygehus, og ifølge Charlotte bar hun her kun fornavn på sit navneskilt og initialer i stedet for efternavn i journalerne. 

Det gjorde hun også i starten, da hun senere fik arbejde i psykiatrien på Horsens Sygehus, men efter nogle måneder fik hun at vide af ledelsen, at hendes fulde navn skulle fremgå i patientjournalerne af hensyn til patientsikkerheden.

Ifølge Charlotte skrev hun en ansøgning om dispensation og inddrog også sin fagforening i sagen, men det kunne ikke imødekommes.

- Og så kunne jeg ikke se anden udvej end at sygemelde mig. Jeg vil ikke have, at mit efternavn fremgår, for jeg vil ikke gå rundt og føle mig utryg, siger hun. 

Regionen stod fast

Fællestillidsrepræsentant for Dansk Sygeplejeråd regionspsykiatrien i Horsens, Caroline Steenholdt, fortæller, at det var regionsrådet, der stod fast på, at Charlottes efternavn ikke måtte anonymiseres. 

- Dansk Sygeplejeråd har problematiseret det hele vejen op i systemet og præsenteret det for regionsrådet. Men det er en politisk beslutning, der ikke har kunnet ændres, siger Caroline Steenholdt, der tilføjer, at der lokalt hos ledelsen har været stor forståelse for problematikken.

Løsningen blev, at Charlotte gik på arbejde, men ikke havde adgang til digitale systemer for at undgå, at hendes efternavn kom til at figurere i patientjournaler. Hun kunne derfor ikke selv slå op i patientjournaler på computeren, ligesom hun heller ikke kunne udlevere medicin.

Hvis hun skulle logge ind i systemerne, var det nemlig med efternavn, så det fremgik, hvem der eksempelvis har skrevet i en patients journal. 

- Det var meget utilfredsstillende for mig, for der var mange opgaver, jeg ikke kunne løse selv, men skulle have hjælp af mine kollegaer. Jeg kunne kun udføre konkrete, praktiske opgaver uddelegeret af mine kollegaer, og det var ikke tilfredsstillende, siger Charlotte.

Oppe at køre om 11,5 måneder

Danske Regioner har besluttet, at der skal udvikles en teknisk løsning, som gør pseudonymisering af sundhedsprofessionelles navne mulig over for borgere, der agerer truende eller voldeligt overfor regionernes personale.

Regionerne oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND, at den tekniske løsning, der leverer data til pseudonymiseringen er en "kompleks løsning". Løsningen forventes implementeret i løbet af 2024.

Næstformand i Regionsrådet Hanne Roed (R) fortæller, at hun godt forstår, den lange ventetid kan være frustrerende for den enkelte medarbejder.

- Der bliver arbejdet højintenst på at få lavet en teknisk løsning, så medarbejdere kan blive anonymiseret, men uden at det går ud over patientsikkerheden. Vi er i gang med nedtællingen, og om 11,5 måneder skulle it-systemet være oppe at køre, siger hun. 

Hun mener også, at det bør være muligt ikke at skulle optræde med efternavn, men der findes ingen nem løsning, for det er vigtigt, at man kan se, hvem der eksempelvis skriver i en patients journal, mener hun. 

- Det er ikke nok, at der eksempelvis bare står Lone. For hvem er Lone? Og er det så Lone, der får skylden, hvis der sker en fejl? Og hvordan kan man se, om Lone er læge eller radiograf? Det handler både om datasikkerhed og sikkerhed for den enkelte medarbejder, siger Hanne Roed.

Kæmper for navnebeskyttelse

Emil Kjeldsmark Lemvig har de seneste par år brugt mange timers fritid på at kæmpe for navnebeskyttelse for medarbejdere i sundhedsvæsnet. Han har været med til at starte en Facebook-gruppe af samme navn, der har over 11.000 medlemmer, ligesom han også står bag underskriftsindsamlinger og har blandet sig i alle de debatter, han har kunnet komme i nærheden af. 

- Min klare fornemmelse er, at det er et stigende problem. Det er meget alvorligt, når medarbejdere bliver truet på deres person, siger han. 

Han har selv oplevet at blive truet og opsøgt på sociale medier, da han arbejdede som ergoterapeut i psykiatrien i Region Hovedstaden.

Truslerne omfattede også hans familie, så han har lovet sin kone ikke at gå i detaljer med sagen. 

- Men det var en meget grænseoverskridende oplevelse for både mig og min familie. Jeg havde det svært i en periode og havde også brug for psykologhjælp, siger han. 

Emil Kjeldsmark Lemvig er glad for, at det lovgivningsmæssige grundlag fra Christiansborg er på plads i forhold til kunne anonymisere og beskytte medarbejdere mod truende patienter. 

- Til gengæld er jeg virkelig utilfreds med, at Danske Regioner vil implementere lovgivningen sådan, at anonymiseringen ikke er udgangspunktet, men at den enkelte medarbejder skal søge om anonymisering over for enkelte patienter, siger han. 

Derudover forstår han ikke, at anonymiseringen først bliver indført i 2024, som Danske Regioner tidligere har meldt ud. 

Journaliseringsloven blev ændret i 2021, så anonymiseringen blev mulig.

Retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital fik for nylig et påbud af Arbejdstilsynet, blandt andet fordi medarbejdere udsættes for trusler og vold i arbejdstiden og også kigger sig over skulderen, når de har fri.