Sundhedsplejersker med opråb: - Det kan få konsekvenser for børnene

Der er alt for få sundhedsplejersker, og som det ser ud nu, bliver der kun færre. Derfor efterlyser flere handling fra politisk side.

Sundhedsplejersker fra hele Midtjylland er gået sammen i et nødråb til politikerne. I et åbent brev beskriver de, hvordan manglen på medarbejdere efterhånden er så stor, at de frygter for konsekvenserne for børn og unge.

I Aarhus Kommune mangler man lige nu syv sundhedsplejersker, fortæller Pernille Kirk Clausen, der er tillidsrepræsentant for sundhedsplejerskerne i kommunen.

- Vi er nødt til at råbe højt om, at vi mangler, for vi har været nødt til at skære i antallet af hjemmebesøg, og hvor meget vi er til stede på skolerne. Det kan få konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling, siger hun.

Og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre. På landsplan viser aldersfordelingen, at 18 procent af alle sundhedsplejerskerne er over 60 år. Det betyder, at mange indenfor de kommende år går på efterløn og pension. 

- Kommunerne vil gerne uddanne flere, men pengene følger ikke med fra politisk side. Så vi løber rigtig stærkt, fordi vi mangler kollegaer, og det er frustrerende ikke at kunne give det tilbud, som vi ved og har en erfaring med, at familier og de unge har brug for, siger Pernille Kirk Clausen. 

Kommunerne skal selv betale for at uddanne flere sundhedsplejersker. Det har betydning for normeringen, og det tilbud der kan gives til familierne, børnene og de unge, siger Pernille Kirk Clausen, der er tillidsrepræsentant for sundhedsplejersker i Aarhus Kommune.
Kommunerne skal selv betale for at uddanne flere sundhedsplejersker. Det har betydning for normeringen, og det tilbud der kan gives til familierne, børnene og de unge, siger Pernille Kirk Clausen, der er tillidsrepræsentant for sundhedsplejersker i Aarhus Kommune. Foto: Privat

Vægttab og mistrivsel

Normalt kommer sundhedsplejerskerne på besøg flere gange i løbet af barnets første leveår.

- Sundhedsplejerskerne er blandt andet med til at opspore mistrivsel hos familierne. Det kan være et stort vægttab ved det nyfødte barn, en fødselsdepression ved mor eller far, eller at barnet ikke udvikler sig alderssvarende motorisk og socialt. Det lægger familien ikke altid mærke til, siger Pernille Kirk Clausen

quote Det er et opråb til politikerne om, at de er nødt til at handle og tage medansvar.

Pernille Kirk Clausen, sundhedsplejerske

På grund af personalemanglen sker det sidste fysiske besøg nu efter to måneder hos de familier, der har børn i forvejen. Og selv om der bliver fulgt op med et telefonopkald, giver det ikke samme mulighed for at opdage mistrivsel tidligt.

- Vi ved, at tidligt indsats har betydning for en positiv livsbane for det enkelte barn. Jo før noget bliver opdaget, jo tidligere kan vi sætte ind, og jo nemmere et forløb kan familien få. Så hvis ikke sundhedsplejersken opdager det, hvem gør så? spørger Pernille Kirk Clausen. 

Hvordan bliver man sundhedsplejerske?

Mange vil gerne, men kan ikke

I Aarhus Kommune har de været heldige at finde syv kandidater, der efter sommerferien kan lappe det store hul, der lige nu er i bemandingen. 

Men der er kun tale om en lapning, for det løser hverken problemet på sigt eller i alle de andre midtjyske kommuner. 

- Hvis der er nogen, der skal på barsel, eller nogen, der søger udfordringer i andre kommuner, så kan jeg se en udfordring i, at vi ikke kan rekruttere nye, fordi alle er i arbejde, siger sundhedsplejersken.

Derfor mener hun og de andre tillidsrepræsentanter, at der skal gøres noget nu. 

- Det er et opråb til politikerne om, at de er nødt til at handle og tage medansvar for at løse udfordringen. For der er mange, der gerne vil være sundhedsplejerske, men kommunerne har brug for, at politikerne afsætter midler til, at de kan uddanne dem, siger Pernille Kirk Clausen.