Studie: Vi spritter mindre af og mødes med flere

Folk er stadig opmærksomme på råd for at undgå smitte, men vi fortolker rådende anderledes, siger forsker.

Vi spritter mindre af, og vi holder mindre afstand, lyder det fra Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danskerne slækker mere på corona-retningslinjerne i dag, hvis man sammenligner med perioden under nedlukningen i marts og april.

Læs også Mette Frederiksen varsler flere påbud om mundbind og udskydelse af genåbning

Det viser et igangværende studie af befolkningens adfærd og holdninger under coronakrisen fra Aarhus Universitet.

Fredag aften udtrykte statsminister Mette Frederiksen (S) bekymring over danskernes adfærd i et interview med Avisen Danmark.

Jeg er bekymret. Vi begynder at slække. Der sprittes mindre af, afstanden mellem os er blevet kortere.

Mette Frederiksen, Statsminister (S)

- Det er ikke godt, det, der sker lige nu. Jeg er bekymret. Vi begynder at slække. Der sprittes mindre af, afstanden mellem os er blevet kortere. Vores kontakt med mange personer er taget til. Vi er dér, hvor vi afgør, måske i løbet af de kommende uger, hvad det er for et efterår, vi går ind i, sagde hun.

Fredag aften postede hun følgende opslag på Facebook:

Vi spritter mindre af

Og påstanden om danskernes adfærd er rigtig, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, som står bag studiet.

Læs også Hvilken type mundbind skal du købe? Få svaret her

- Hvis vi sammenligner med tiden under nedlukningen i marts og april, så er der sket et lille skred i forhold til danskernes adfærd. Vi spritter mindre af, og vi holder mindre afstand, siger han.

I midten af marts svarede lidt over 50 procent af danskerne, at de i meget høj grad var opmærksomme på at holde afstand. Det er nu omkring 35 procent.

Østjyllands Politi har indført tre nye hotspots, for at undgå smittespredning i det varme sommervejr. Det drejer sig om stranden Bellevue, Den Permanente og ved den spanske trappe ved åen i Aarhus.

Derudover er antallet af personer, der spritter eller vasker hænder mindst ti gange i løbet af dagen, faldet fra omkring 80 procent til omkring 60 procent.

Og alene siden midten af maj er antallet af vores daglige kontakter med andre mennesker fordoblet, viser studiet.

Læs også Midtjyske testcentre har flere dages ventetid på coronatest

- Folk siger sådan set stadigvæk, at de er opmærksomme på at spritte hænder og holde afstand. Så det er ikke, fordi folk ikke bekymrer sig om corona mere, siger Michael Bang Petersen.

Han peger derimod på to mulige årsager til den slækkede adfærd.

Der er flere mennesker ude i samfundet, og det gør det sværere at holde afstand.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet

- Det ene er, at rammerne har ændret sig, i takt med at landet er åbnet mere op. Der er flere mennesker ude i samfundet, og det gør det sværere at holde afstand, siger han.

Eksempelvis ændrede myndighederne i begyndelsen af maj anbefalingen om at holde afstand fra to til en meter.

Læs også Krav om mundbind bekymrer: - Et spørgsmål om tid, før nogen bliver slået ned

- Men der er også noget i vores data, der tyder på, at vores fortolkning af rådene har ændret sig. Vi hører simpelthen noget andet i dag, når vi får at vide, at vi skal holde afstand, end vi gjorde under nedlukningen.

Eksempelvis undlod mange i marts og april at holde middagsselskaber for at holde afstand - mens mange ifølge professoren nu fortolker rådet som om, at de skal holde et skridts afstand til andre i køen i supermarkedet.

07:38

VIDEO: Flere vidtgående tiltag bliver nu indført i Aarhus. Blandt andet et krav om at bruge mundbind i den offentlige transport. Det sker for at dæmme op for den seneste og markante stigning i antallet af covid-19-smittede i byen.

Luk video