Stik imod mål: Demente får mere og mere antipsykotisk medicin

Ny rapport viser, at brugen af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens er stigende. Det er stik imod det politiske mål om at halvere forbruget.

Værst står det til på plejehjemmene, hvor næsten hver tredje med en demenssygdom får antipsykotisk medicin.

En ny rapport fra Alzheimerforeningen viser, at forbruget af stærk, antipsykotisk medicin hos mennesker med demens er stigende. Selvom man fra politisk side har sat et mål om at halvere det.

Her i det østjyske oplever man også stigningen. I Silkeborg Kommune er andelen af demensramte plejehjemsbeboere, der får et antipsykotisk præparat, steget fra godt 21 procent i 2016 til over 27 procent i 2020.

I Favrskov er andelen steget fra 31 procent til over 35 procent. Men værst står det til i Norddjurs Kommune. Her er andelen af demente på plejehjemmene, der får antipsykotisk medicin, steget fra 25,8 til 37,5 procent.

Og det er alvorligt.

Sådan ser det ud i Østjylland.

Udtryk for kvalitet eller mangel på samme

Flere af de antipsykotiske præparater er nemlig så stærke, at de faktisk helt frarådes til mennesker med demens, fordi de giver alvorlige bivirkninger.

- Når en person med demens får antipsykotisk medicin, bliver de sløve. De mister evnen til at gå og kan ikke længere genkende deres kære, siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

- Alt det er ting, som man ikke kan komme sig over igen, hvis man har en demenssygdom, for demenssygdommen går kun ned ad bakke.

Allerværst er den forøgede dødelighed på 35 procent.

- Det er katastrofalt, hvis mennesker med demens bliver udsat for unødig brug af antipsykotisk medicin.

Han mener, at forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er et symptom på, at der er noget galt med kvaliteten af den behandling, som ellers skulle forhindre brugen af den slags medicin.

- Det er et generelt problem, at kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og pleje på plejehjem i Danmark ikke er god nok, siger han.