Stalkerdom møder stor kritik: - Det er fuldstændig misforstået
Flere folketingspolitikere mener, at den dømte skulle have haft en hårdere straf.
Dommen på et års fængsel til Danmarks største stalker i fredags vækker undren og kritik på Christiansborg.
Dommen ligger meget langt fra politikernes intentioner med den nye paragraf om stalking, der trådte i kraft 1. januar 2022. Det mener DF's retsordfører, Peter Kofod.
- En sag som den her burde udløse en højere straf. Hensigten med en strafferamme på tre års fængsel for stalking var, at den skulle bruges, siger Peter Kofod.
Sagen er af politiet blevet kaldt Danmarks største sag om stalking. Og den er både omfattende og langvarig.
- I den lave ende
I fredags blev stalkeren, en 57-årige mand, ved retten i Aarhus dømt for stalking og 667 brud på et tilhold, han har mod at nærme sig eller kontakte sin ekskone og deres to fælles børn.
Også SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, kritiserer strafudmålingen på et år:
- Det lyder i den lave ende i forhold til alle de brud på tilholdet og stalkingen i sig selv.
Hun tilføjer, at dommen kan være under indflydelse af, at både domstole og anklagemyndighed stadig er i gang med at afprøve og forholde sig til den nye paragraf.
Skærpende for dommen i sagen var, at manden tre gange tidligere er idømt ubetinget fængsel for at bryde tilholdet mod kvinden. Alene den første dom i 2019 lød på 1.516 brud på tilholdet.
Så jeg undrer mig over, hvad der så egentlig skal til? Er det 1000 kontaktforsøg eller 2000?
På baggrund af dommen vil både Karina Lorentzen Dehnhardt og Peter Kofod bede om en redegørelse fra Justitsministeriet og stille spørgsmål om sagen i retsudvalget.
Domstolene bruger ikke straframmen
Peter Kofod tilføjer, at han som udgangspunkt ikke kommenterer på domstolenes arbejde og afgørelser, men han mener, at dommen er et udtryk for en generel problemstilling:
- Det er et gennemgående problem, at domstolene sjældent bruger den høje ende af strafferammen. Det var ikke intentionen med lovarbejdet, at en sag som for eksempel denne skulle ligge i den lave ende. Der skulle de have givet den mere gas, siger Peter Kofod.
Han bakkes op af Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre, der også mener, at domstolene generelt dømmer for mildt:
- Når vi har straframmer for de enkelte forbrydelser, så er det fordi de groveste tilfælde skal takseres i den høje ende og de mildere i den milde ende. Desværre ser vi helt generelt, at retterne sjældent bevæger sig op i den alvorlige ende, og det er jo imod folketingets ønsker.
En nedsat straffelovskommision er netop nedsat til at behandle domstolenes udnyttelse af straframmerne. Resultatet af kommisionens arbejde ventes til foråret.
Det er fuldstændig misforstået. Stalking handler hverken om trusler eller vold af nogen karakter. Det har vi andre paragraffer til
Hvor meget skal der til?
Den dømtes ekskone, der har været udsat for stalkingen siden parrets skilsmisse i 2018, er først og fremmest tilfreds med, at retten har kendt hendes stalker skyldig.
Men alligevel undrer hun sig over straffens længde ud fra at omfanget af brud på 667 inddirekte forsøg på kontakt og stalking via facebookopslag på manden profil:
- Når man læser paragraffen, så opfyldes alle betingelser i min sag, og der er flere skærpende omstændigheder. Så jeg undrer mig over, hvad der så egentlig skal til? Er det 1000 kontaktforsøg eller 2000? siger kvinden, der ønsker at være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.
Fuldstændig misforstået
Anklageren i sagen, Henriette Laxy, nedlagde påstand om et års fængsel, da strafferammen på op til tre års fængsel ikke skulle i brug, fordi der ikke har været nogen direkte former for trusler involveret i sagen, forklarede hun TV2 Østjylland ovenpå dommen.
Også denne del undrer Karina Lorentzen Dehnhardt:
- Det er fuldstændig misforstået. Stalking handler hverken om trusler eller vold af nogen karakter. Det har vi andre paragraffer til. Stalking handler om den gentagende intimidering, der ligger i uønsket kontakt.
Ifølge straffeloven defineres stalking som en vedvarende og systematisk krænkelse af en anden persons fred, enten ved at forfølge en person, dukke op hvor personen befinder sig eller ved forsøg på kontakt via diverse platforme. Og den er også lovens ordlyd, ekskonen bider mærke i.
- Jeg er ikke uddannet jurist, hvis min eks-mand havde truet mig direkte, var det jo en anden paragraf, der skulle tages i brug, så vidt som jeg har forstået. Nøjagtig som hvis han var tiltalt for vold. Så igen - hvad skal der til for at få tre års fængsel for stalking, hvis ikke min eksmand får det?
TV2 Østjyllands har lavet en podcast-serie om sagen. Hør den herunder:
