Slutspurt for levering af julepakker: Postnord forventer rent bord
Postnord fortsætter onsdag med at levere pakker, indtil der ikke er flere.
Det er ved at være sidste chance, hvis pakken til tante Tina eller onkel Ole skal nå frem til postkassen, inden den skal under juletræet.
Fragtfirmaet Postnord havde sat en julefrist, der hed den 20. december, hvis pakken skulle nå ud, og det kommer de til at leve op til, lyder det fra Lene Reipuert, der er pakkechef i Postnord.
Læs også
- Alle pakker, der senest blev indleveret hos os søndag, kommer ud. Men vi er faktisk så godt med, at vi også når ud med de julegaver, der er indleveret hos os de seneste dage også, siger Lene Reipuert i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.
Mere end 200.000 pakker er lillejuleaftensdag ude at køre med Postnords pakkebude.
Læs også
- I dag fortsætter vi med at omdele pakker, til der ikke er flere, og så kan vi melde om rent bord, når vi går på juleferie senere i dag, skriver pakkechefen.
Har man bestilt en pakke fra Postnord til levering i en pakkeboks eller på et udleveringssted, så kan man hente sin pakke, så længe udleveringsstedet har åbent. Nogle har åbent juleaftensdag.