Særlig medicin har ændret Mogens' liv - men mangel på plasma kan få konsekvenser

For få donerer plasma, og det kan få stor betydning for mange patienter.

Plasma er en afgørende ingrediens i meget medicin til kronisk syge, men det er samtidig en mangelvare. 

I Østjylland er der nemlig alt for få, der sætter sig i stolen for at donere, og det kan få store konsekvenser for flere patienter, fortæller Thomas Harbo, overlæge på Neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Sådan som det er lige nu og har været i lang tid, står vi lige på kanten til, at vi ikke har nok, siger han.

quote Normalt har jeg en stok, men nu glemmer jeg den, fordi jeg kan gå rundt uden.

Mogens Petersen, patient

Overlægen frygter at ende i samme situation som under coronapandemien, hvor endnu færre mødte op på donationsklinikkerne.

- Her var vi nødt til at vælge nogle patienter, der i en periode ikke fik behandlingen eller fik en lavere dosis. Den situation vil vi selvfølgelig helst ikke stå i igen, siger Thomas Harbo.

Bange for at skulle undvære medicin

En af dem, hvis hverdag afhænger af behandlingen og dermed også velvillige donorer, er Mogens Petersen fra Harlev.

Han har udfordringer med finmotorikken og balancen, der gjorde selv de mest basale hverdagsting problematiske. Men en særlig medicin har siden januar gjort en kæmpe forskel i hans hverdag.

- Normalt har jeg en stok, men nu glemmer jeg den, fordi jeg kan gå rundt uden, siger Mogens Petersen.

Før var Mogens Petersen meget usikker på benene.
Før var Mogens Petersen meget usikker på benene.

Plasma donorers ved, at man får tappet blod, og så sørger en maskine for at skille plasmaen fra og sende blodet tilbage i kroppen.

Den eftertragtede væske kan herefter bruges til behandlingen af to typer patienter. De akutte, hvor medicinen kan holde dem ude af respirator og være livsvigtig. Og de kronisk syge som Mogens Petersen, hvor manglende behandling vil ramme livskvaliteten.

- Så er jeg da bange for, at jeg vil ryge tilbage til det her dårlige bevægesystem, siger Mogens Petersen.

Problemet kan løses

I Region Midtjylland doneres der årligt 22 liter blod per 1000 personer, som er det næstlaveste tal i landet. 

Donationerne går til de 9201 personer i regionen, der årligt får gavn af blod og plasma fra frivillige. 

Ifølge overlægen er løsningen dog enkel.

- Jeg kan kun opfordre til at komme ud og melde sig som blod- og plasmadonor. Hvis vi vil, kan vi løse problemet selv på den måde, siger Thomas Harbo.