TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
4. mar 2022, kl. 05:00
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så let er det at overvåge et andet menneske: - Der er noget helt galt

Elektronikprodukter og software kan nemt misbruges til stalking, og det er et stort problem, mener politikere.

Hvis man vil udspionere og chikanere et andet menneske, så findes der massere af udstyr, der kan gøre det, og det er nemt at skaffe. GPS-trackere og apps til mobilen kan misbruges af stalkere. Nu kræver både interesseorganisationer og politikere, at der bliver gjort noget ved problemet.
  • Aske Tougaard Munch (ASMU) Journalist
    Aske Tougaard Munch
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Det er overraskende nemt at overvåge andre mennesker ved hjælp af elektronik og software. 

Det viser en simpel test, TV2 ØSTJYLLAND har lavet.

Med et gængs produkt fra en global producent som Apple kan man nemlig overvåge en persons færden ved for eksempel at lægge det i en persons bil.

Det påviste TV2 ØSTJYLLANDs reporter i et indslag torsdag aften, som du kan se ovenfor.

Her fik han meget nemt en præcis placering på en kollega, hvis bil reporteren havde udstyret med en såkaldt Apple AirTag. Et lille stykke elektronik på størrelse med en femkrone, der ved hjælp af iPhones i nærheden kan udsende et signal om, hvor den er.

Den koster omkring 200 kroner og kan fås i adskillige elektronikbutikker og webshops.

Teknologien er noget, man hos Dansk Stalking Center ser meget kritisk på, for i de forkerte hænder kan den bruges til overvågning af privatpersoner.

-  Det er et kæmpe problem, at vi har alle de her små dimser, som kan bruges som GPS-trackers, siger Lise Linn Larsen, direktør ved Dansk Stalking Center.

Nogle vil måske tro, at GPS-trackers og -software er svære at benytte, men ifølge Lise Linn Larsen er det i virkeligheden alt for let. 

- Du kan nærmest bare købe dem i supermarkedet, putte dem i kurven, tage den med hjem og installere den på den, du vil, siger hun.

- Det er så nemt som ingenting, og det koster ikke noget. Der er noget helt galt her. 

Ifølge Dansk Stalking Center har 30 procent af dem, de rådgiver, prøvet at blive stalket via enten GPS-signal eller en GPS-tracker som Apple AirTag.


Apple AirTag fylder ikke meget mere end en femkrone.
Apple AirTag fylder ikke meget mere end en femkrone.

Overvågningssoftware sælges på nettet

På internettet kan man relativt nemt og hurtigt også finde frem til apps, der reklamerer med, at man kan installere dem på en persons telefon, så man dermed kan holde øje med dem, uden de er vidende om det. Den type produkter kaldes stalkerware.

Hos Digitalt Ansvar mener man, at salg af denne slags overvågning er dybt forkasteligt.

- Det er totalt grotesk, at det er muligt at købe den her type software, siger Christian Skettrup, digital analytiker hos Digitalt Ansvar.

Hvis du i en længere periode bliver forfulgt af et fremmed AirTag, så får du en notifikation på din telefon. Med mindre du har en Android-telefon som f.eks. Samsung eller HTC. Her skal du selv hente en app, hvis du vil have notifikationer.

Og i forrige uge meldte Apple så ud, at man er bevidst om problemerne og er på vej med flere tiltag til at forbedre sikkerheden. Men ifølge Digitalt Ansvar skulle det være sket for længst.

- Apple har anerkendt, at ved at udvikle en enhed, der kan tracke ting eller personer, så er der nogle bagsider ved det. De har også gjort nogle forsøg på at mindske muligheden for at bruge det til digital stalking, men de ting er ikke tilstrækkelige, siger han. 

Politisk vilje til at ændre lovgivningen

På Christiansborg ønsker SF og Konservative at kigge på lovgivningen, og hvad der stilles af krav til produkter som Apple AirTags. 

- Hvis produktet ene og alene har det formål at stalke, begå ulovligheder og have onde hensigter, så mener jeg ikke, det bør være lovligt, siger Britt Bager (K), folketingspolitiker og medlem af retsudvalget. 

- Vi skal i dialog med ministeren om, hvad han så har tænkt sig. Det er ikke sikkert, at en arbejdsgruppe er det rigtige redskab, men så skal der noget andet i stedet. Vi skal have en indledt en dialog, for der er et åbenlyst problem, siger Britt Bager.

Samme budskab lyder fra Karina Lorentzen (SF), folketingsmedlem og medlem af retsudvalget.

- Jeg har bedt ministeren om, at få nedsat et udvalg. Jeg mener, sikkerheden skal være bygget ind i produkterne og være der fra starten, så de ikke kan misbruges til at stalke med, siger hun. 

- Jeg vil gå til erhvervsministeren, for det er ham, der har ansvaret for produktkrav. Der er en udfordring her, og vi skylder at levere nogle løsninger på det, siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er dog ikke på vej med nye tiltag. Det oplyser han i et skriftligt svar.

- Det er den rette vej at gå, at vi kriminaliserer uhensigtsmæssig anvendelse af sådanne remedier frem for at kriminalisere remedierne i sig selv.

- Jeg har på den baggrund ikke planer om at nedsætte et udvalg herom, skriver han.

TV2 ØSTJYLLAND har kontaktet Apple i forbindelse med denne historie, men firmaet har ikke ønsket at kommentere den.

Del
facebook mail

Læs også

  • Skærmbillede 2022-09-28 kl. 11.16.26

    'Danmarks største stalker': Erkender 358 brud på tilhold

    28. sep
  • Apple AirTag

    Flere kræver forbud: Det er for let at overvåge sin kæreste

    3. mar
  • Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration

    Politiet ville ikke tiltale stalker-eksmand - nu kan de ikke forklare hvorfor

    2. mar

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Ballen samsø brugerbillede

    Fryser du? Så tag en varm dukkert

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet