Rugbrød tilbagekaldes efter fund af mug

Schulstad tilbagekalder flere varianter af rugbrød grundet risiko for mug. Pakkerne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Rugbrødet er blandt andet solgt i Rema 1000. Foto: Colourbox

Inden du smører din næste rugbrødsmad, skal du måske lige tjekke, om dit rugbrød er på listen herunder.

Schulstad tilbagekalder lige nu en række partier rugbrød efter fund af mug, som ifølge Fødevarestyrelsen gør rugbrødet uegnet som menneskeføde.

Læs også VIDEO: Kan man lave god mad på en engangsgrill?

Årsagen til problemet skyldes, at der er fundet mug i egne referenceprøver, som har skabt risiko for mugvækst i produkterne. 

Forbrugere opfordres til at aflevere pakkerne tilbage til supermarkederne eller at smide det ud.

Rema 1000 Solsikkerugbrød

Nettovægt: 500 gram
Produktionsdato: 21.07.20
Bedst før dato: 30.07.20
EAN-stregkode: 5705830602978

Rema 1000 Hørfrørugbrød

Nettovægt: 500 gram
Produktionsdato: 21.07.20
Bedst før dato: 30.07.20
EAN-stregkode: 5705830603401

Møllesten Solsikkerugbrød

Nettovægt: 500 gram
Produktionsdato: 21.07.20
Bedst før dato: 30.07.20
EAN-stregkode: 20309749

Coop X-tra Mørkt Rugbrød

Nettovægt: 500 gram
Produktionsdato: 21.07.20
Bedst før dato: 30.07.20
EAN-stregkode: 7340011300137