Restauranterne bliver ramt igen: - Kassen er allerede tom

Forsamlingsforbuddet bliver skærpet fra 50 til 10 personer, og kravet om mundbind fortsætter. Det har stor betydning for blandt andet restauranter i Østjylland.

Regeringen har strammet forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer. Det får store konsekvenser for restauranterne i Østjylland, mener hotelejer og formand for brancheorganisationen Horesta, Jakob Beck Wätjen.

Forsamlingsforbuddet betyder, at der må komme grupper af maks 10 personer på en restaurant eller bar, og de skal bære mundbind, når de rejser sig fra stolen.

- Det her betyder, at de sidste fester i ordrebogen ryger nu, og det kommer rigtig mange til at lide under, fortæller Jakob Beck Wätjen, som er formand for Horesta i Region Midtjylland og hotelchef hos Gammel Skovridergaard Hotel.

Årsagen til de skærpede restriktioner skal findes i smittetallene med coronavirus, som er steget markant i den seneste tid.

- Vi gør det, fordi smittetrykket nu har nået så højt et niveau, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

quote Der er rigtig mange, hvor kassen allerede er tom.

Jakob Beck Wätjen, formand, Horesta i Region Midtjylland og hotelchef, Gammel Skovridergaard Hotel

Særligt i Aarhus er smittetallet galoperet afsted de seneste dage. Torsdag blev der konstateret 103 nye smittetilfælde i kommunen, hvilket er mere end en fordobling fra de foregående dage, og fredag var tallet igen steget til 156 personer smittet med COVID-19.

VIDEO: De nye restriktioner betyder blandt andet, at de sidste fester i ordrebogen hos restauranterne ryger nu, siger Jakob Beck Wätjen, som er formand for Horesta i Region Midtjylland. 

Hård tid for restaurationsbranchen

Coronakrisen har allerede haft barske konsekvenser for store dele af restaurationsbranchen.

I en pressemeddelelse fra brancheorganisationen Horesta skriver de, at de forventer, coronakrisen vil strække sig langt ind i 2021.

De tilføjer, at natklubber fortsat er tvangslukkede. Messecentre har stort set ingen omsætning. Hoteller og konferencesteder har 1/3 af den normale omsætning, mens restauranternes omsætning er halveret. I forvejen er der i dag 30.000 færre medarbejdere i erhvervet, end der var for et år siden

- Der er rigtig mange, hvor kassen allerede er tom, så jeg frygter, at der på den anden side vil være mange færre restauranter. Vi mangler simpelthen nogle bedre hjælpepakker, understreger formanden for Horesta i Region Midtjylland og hotelchefen.

Han pointerer, at de mangler ordentlige hjælpepakker. Ifølge ham er de hjælpepakker, der er mulighed for nu, lavet i foråret under lukkeperioden, hvor de bare er blevet forlænget hen over sommeren, men de er samtidig blevet mere og mere udvandet.

- Vi har behov for hjælpepakkerne bliver gennemgået igen, så vi kan få noget hjælp, og så mangler der udbetalinger, der blev ansøgt om for lang tid siden, understreger han.

På pressemødet fortalte Regeringen, at de vil sikre hjælpepakker til de virksomheder, der nu igen bliver ramt af det skærpede forsamlingsforbud fra tidligere 50 personer til nu 10 personer, siger Nicolai Wammen.

- Det handler om at passe på de danske virksomheder - samtidig med, at vi passer på hinanden, siger han.

Coronatest Region Midt 20.08.2020

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus

efterlysning_roveri_randers (1)

15-årig overfaldet: Nu efterlyser politiet mistænkt for røveri

Skærmbillede 2020-12-04 kl. 13.01.54

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer

Hornslet Skole pavillon

By med vokseværk får ny skole: Her skal den ligge

blæst blæsevejr gråvejr

Endnu en gråvejrdag i vente - men det bliver mildere

smartphone telefon mobiltelefon

30-årig anholdt i sag om omfattende svindel mod ældre