Rekordstort smittetal: 678 nye smittede

Antallet af indlagte med covid-19 stiger til 101. Det er seks flere end torsdag, viser tal fra SSI.

Der er registreret yderligere 678 coronatilfælde i Danmark. Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut.

Det er det højeste daglige antal, der er målt, siden epidemien kom til landet i marts og første gang, at der registreres over 600 coronatilfælde på én dag.

Det hører dog med til historien, at langt flere nu testes for sygdommen. Det kan betyde, at flere milde tilfælde fanges.

I alt 101 patienter er indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Af dem er 25 indlagt på intensiv, hvoraf ni ligger i respirator. Torsdag lå 19 på intensiv. Fem af dem lå i respirator.

Hospital gør klar

Fredag oplyser Aarhus Universitetshospital, at hospitalet udvider kapaciteten, således at hospitalet kan tage imod flere patienter med COVID-19 på Infektionssygdomme og i Akutafdelingen.

Det skyldes, at hospitalet gennem de seneste uger har indlagt flere patienter med COVID-19 eller mistanke om COVID-19.

På grund af det stigende antal smittede i befolkningen forventes antallet af indlagte også at fortsætte med at stige.

- Stigningen er ikke dramatisk, men vi forventer, at den fortsætter i hvert fald lidt endnu. Derfor er vi nu på et antal, som betyder, at vi har brug for flere senge og mere personale til at behandle patienter med covid-19, siger lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen.

Aarhus Universitetshospitals coronaberedskab til er opdelt i 6 faser, og kan skabe i alt 72 sengepladser og 29 intensivpladser til indlagte med COVID-19.

Infektionssygdomme skifter til fase 1 og går fra 8 til 12 senge til covid-19 patienter mandag morgen.

Tirsdag morgen øger Akutafdelingen kapaciteten til patienter, hvor der er mistanke om covid-19, fra 6 til 12 senge. Det er ikke vurderingen, at beredskabet lige nu skal øges på Intensiv.

Kalø Slotsruin vinter

playFrostvejr og solskin lokkede på vinterens koldeste dag

Parforhold kærester par mand og kone

Nedlukningen kan presse parforholdet: Her er fem gode råd til at passe på kærligheden

Covid19 corona indlagte

Første tilfælde af sydafrikansk coronavariant fundet i Danmark

coronatest coronavirus covid-19 test

Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken

regionshospital silkeborg

Patienter og personale evakueret på sygehus efter anmeldelse om røg