Rekordhøjt sæsonkortsalg hos østjyske superliga-klubber

Efter en lang corona-nedlukning står de østjyske fodboldfans klar på lægterne. Faktisk er de mere klar end nogensinde hos AGF i Ceres Park, som har solgt flere sæsonkort end nogensinde før.

Knap har EM-feberen lagt sig, før superligaen sparkes i gang.

Søndag var flere af de østjyske klubber i kamp for første gang i sæsonen, og noget tyder på, at fodboldfesten fortsætter. Klubberne har i hvert fald solgt langt flere sæsonkort end normalt.

quote Vi er jo rigtig glade for, der er så mange, der har valgt at købe sæsonkort op til den her sæson

Morten Lerke, kommerciel chef i AGF

Hos AGF har de solgt mere end 5.000 sæsonkort op til superliga-start, hvilket er flere end nogensinde før.

- Vi er jo rigtig glade for, der er så mange, der har valgt at købe sæsonkort op til den her sæson, siger Morten Lerke, kommerciel chef i AGF, til TV2 ØSTJYLLAND.

Mange vil være en del af noget

Cirka 8.300 deltagere havde fundet vej til Ceres Park i Aarhus, da kampen mellem AGF og Brøndby IF blev fløjtet i gang søndag aften. Den gode stemning var ikke til at tage fejl af, og det er der, ifølge Morten Lerke, mange grunde til.

- Sportsligt er det gået godt de sidste par år. Vi er vel ved at være top fire hold, og det er der mange, der gerne vil ud at se, siger han.

- Så har vi også haft nogle EM-arrangementer, hvor der har været rigtig mange nye herude på lægterne og set storskærm. Jeg er sikker på, der også er rigtig mange af dem, der har været inde og købe sæsonkort til den her sæson, siger han.

Tror du, corona-nedlukningen har lokket flere på stadion nu?

- Ja, det er jeg sikker på. Vi har alle sammen haft et stort behov for at være sociale og komme ud og være en del af noget igen, og det er jeg helt sikker på også har haft positiv indvirkning på vores sæsonkortsalg, siger Morten Lerke.

Morten Lerke er kommerciel chef i AGF.
Morten Lerke er kommerciel chef i AGF.

Der er jo plads til knap 20.000 gæster her. Er 5.000 sæsonkort nok - vil I ikke højere op?

- Jo, vi vil altid gerne højere op. Det vigtige for os er, at der er mange tilskuere til kampene, og det er der heldigvis i dag, hvor der er udsolgt. Vi kunne godt have solgt lidt flere, så vi glæder os bare til, at der er fuld kapacitet igen, siger han.

På første sal i Ceres Park sidder en fan, der har købt et sæsonkort for første gang.

- Jeg er helt vildt fodboldfan og har brugt rigtig mange penge på billetter, og så tænkte jeg, at nu går det super for AGF, corona-tid - vi er sultne, vi vil alt, og jeg skal have sæsonkort, siger Trine Edstoft Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Nærmer os fordums storhed

Det er ikke kun AGF og Ceres Park, der sælger rigtig mange sæsonkort. Det gør Silkeborg IF og Randers FC også.

- I Randers FC-målestok er det gået rigtig godt. Der er ingen tvivl om, at folk har en lyst til at komme tilbage og se fodbold. Vi har haft en stigning på godt og vel 25 procent, så vi nærmer os fordums storhed igen, siger Michael Højfeldt, billetansvarlig hos Randers FC, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Michael Højfeldt er fremtiden lys for den østjyske superliga-klub.

- Kan vi holde fast i folk og vise, at det er en god oplevelse at komme på stadion, og at vi stadig fastholder at spille noget godt fodbold, så tror jeg bare på, vi er på vej i en retning, og det er fremad, siger han.

Se hele indslaget herunder.

Flere end normalt har købt sæsonkort til kampene hos de østjyske superliga-klubber i denne sæson.
20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Viggo Andreasen epidemiolog, RUC

Bagsiden ved færre restriktioner: Ekspert frygter ny smittestigning

Dagens mest læste