Regeringen vil etablere samlet set 25 nye uddannelsesudbud - et ligger i Østjylland

Regeringen vil etablere samlet set 25 nye uddannelsesudbud i hele landet frem mod 2025, viser nyt udspil.

Mindst ti nye udbud af velfærdsuddannelser uden for de største byer skal etableres, og samlet set skal der etableres 25 nye uddannelsesudbud i hele landet frem mod 2025.

Det fremgår af regeringens udspil "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund".

Det er blevet præsenteret torsdag anført af statsminister Mette Frederiksen (S).

Ifølge kortet over den foreslåede placering af nye uddannelsestilbud vil én af de 25 blive placeret i Østjylland.

Det bliver tale om en fysioterapeutuddannelse, der foreslås placeret i Horsens.

Horsens får som den eneste østjyske by en ny uddannelse.
Horsens får som den eneste østjyske by en ny uddannelse. Foto: Indenrigs- og Boligministeriet

Borgmester jubler over ny uddannelse

Der er glæde på borgmesterkontoret i Horsens i dag. Selvom de fleste østjyske byer i dag blev forbigået, fik Horsens en fysioterapeutuddannelse.

- Det er vi rigtig glade for. De kommuner, der ligger heromkring har også et behov, og at skabe nærhed med en fysioterapeut uddannelse giver god mening, siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Detaljerne for uddannelserne kendes ikke endnu, men borgmesteren tror, at det bliver omkring 25-30 studerende, der vil blive tilbudt en fysioterapeutuddannelse i Horsens om året.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den uddannelse relativt hurtigt vil blive meget bæredygtig. VIA skal kigge på, hvordan man får skruet et bæredygtigt tilbud sammen, og så skal vi huske, det skal forhandles på Christiansborg, siger Peter Sørensen.

Uddannelser skal flyttes ud i provinsen

De fire store velfærdsuddannelser er lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Der skal også etableres fem nye udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer.

Udspillet skal altså overordnet sikre, at færre studerer i København, Aarhus, Aalborg og Odense fremover, og at flere i stedet for vælger at uddanne sig i provinsen.

En stor del af udspillet var lækket til diverse medier i forvejen. Men hovedtrækkerne er nu officielt bekræftet.

Universiteter skal reducere optag

Regeringen ønsker, at 60 procent af de fire store velfærdsuddannelser skal ligge uden for de største byer.

Der skal derfor flyttes omkring 1.300 uddannelsespladser fra velfærdsuddannelserne væk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og der skal samtidig etableres op mod 1.000 nye pladser.

Desuden vil regeringen reducere optaget på de videregående uddannelser i de fire store byer og på universiteternes hovedcampus med op mod ti procent. Der er dog med enkelte undtagelser.

Begrænsningen bliver indfaset gradvist fra uddannelsesåret 2022/23 og frem.

Morten Østergaard

play Morten Østergaards nye arbejdsgiver: - Jeg har ikke talt med ham om krænkelser

custom1

play Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Dagens mest læste