Politiet kendte sandheden: - De må træde tilbage

Minkavler Tina Nymark Juul vil have Rigspolitichefen og regeringen til at gå af efter nye oplysninger i mink-sagen.

Torsdag morgen afslørede flere medier, at Rigspolitiet vidste, at der ikke var lovhjemmel til at tvinge alle minkavlere til at aflive deres dyr. 

Alligevel ringede politiets ansatte til minkavlere som Tina Nymark Juul og opfordrede hende til at aflive sine mink, gerne hurtigst muligt. På trods af, at hun bor langt væk fra farme med smittede mink. 

Rigspolitiet har allerede erkendt, at det ikke var lovligt, og de har undskyldt til landets minkavlere. Men en redegørelse fra Rigspolitiet til Justitsministeriet viser, at politiet vidste, at der ikke var lovhjemmel til at tvinge minkavlere udenfor risikozoner til at aflive deres dyr.


Rystet over afsløring

Alligevel ringede politiets ansatte til avlerne og fortalte dem, at beslutningen var truffet, selvom det faktuelt var forkert.  

- Jeg synes, det er usmageligt. Simpelthen, siger Tina Nymark Juul, der bor i Ramten på Djursland. 

Hun kræver, at afsløringen får konsekvenser. 

- Der må være nogen, der skal tage sit ansvar. Hvis vi andre går hen og laver sådan nogle ting, så skulle de nok være der, siger hun. 

Hvad mener du konkret, der skal ske? 

- De skal træde tilbage. Det er Rigspolitichefen og regeringen, der har siddet som de øverste instanser, og de vidste, at det var ulovligt, siger Tina Nymark Juul. 

Det er fortsat uklart, hvilke konkrete personer, der vidste hvad, om de actioncards politiets ansatte brugte, når de talte med minkavlere. 

Her stod der blandt andet, at de skulle sige følgende, hvis minkavlerne afviste at aflive sine mink: 

- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.

- Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen (en bonus for at aflive mink hurtigt, red.), og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel.

- Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?

Ringede tre dage i streg

Tina Nymark Juul blev tre dage i streg ringet op af politiet, der ville tjekke, at hun var gået i gang med at aflive sine dyr. 

I dag er hun i gang med at rengøre sin farm. Alle dyrene er aflivede, men der er fortsat ikke lavet en politisk aftale om kompensation til minkavlerne. 

- Farmen er tom, og vi er ved at gøre den ren, og så ved vi ikke, hvad der skal ske. De har ikke vedtaget noget som helst. Vi aner ingenting om, hvad der skal ske fremover, siger hun. 

Tina Nymark Juuls farm fik lov til at pelse deres aflivede mink, da de bor udenfor risikozonerne. Dem kan de sælge til næste sæson, men derefter er det slut. 

Aarhus Universitet

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

Eva Secher Mathiasen

Corona har ramt danskerne på psyken

Djursland Lilleskole

playDanmarks nok mindste friskole går konkurs

Museum Østjylland

play VIDEO: Kæmpe lager sikrer østjysk historie

john Møller Kørerlærer

play Alle køreprøver udsat igen: Kasper må se langt efter sit kørekort

hussalg til salg hus bolig boligmarked boligmarkedet ejendomsmægler

play Boligmarkedet tordner frem: Husene bliver flået væk i rekordfart