Politi og brandvæsen melder om rolig nytårsaften i det østjyske

Brandvæsnet måtte rykke ud til 36 opgaver den 31. december - det er færre end året før.

Krudt, alkohol og fester i massevis. 

Nytårsaften er sædvanligvis en travl aften for politi- og brandmyndigheder, men i 2020 har der været mere ro på. Det melder Østjyllands Brandvæsen, der nytårsdag- og aften rykkede ud til i alt 36 opgaver.

- Det er færre end normalt. Sidste år kørte vi ud til 62 opgaver, siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Sune Andersen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han oplyser, at størstedelen af brandvæsnets opgaver lå efter midnat. 

- Der har været rimelig travlt fra midnat og frem til kl. 03.15, hvor vi har vi kørt 21 opgaver. Der har selvfølgelig været mange opgaver, men vi har kunnet følge med, siger Sune Andersen og fortsætter: 

- Jeg tror bestemt, at vejret har noget at sige og så forsamlingsforbuddet. Man er ikke forsamlet på samme måde, som man tidligere har været nytårsaften, siger han. 

Ingen alvorlige brande 

Af brandvæsnets 31 udrykninger var de fleste til brande i containere og skraldespande, mens der var tre mindre alvorlige bygningsbrande. 

- Der har været tre bygningsbrande, men det er primært med baggrund i containere og skraldespande, der har været ild i. Der er ikke gået ild i selve bygningerne, siger Sune Andersen.

Østjyllands Brandvæsen har tidligere haft problemer med, at der er blevet skudt fyrværkeri efter dem, når de har været på opgave, men ikke denne nytårsnat.

- Der var to episoder sidste år, men vi har intet haft i år, så det er vi rigtig glade for, siger Sune Andersen.

En helt almindelig torsdag aften

Også Østjyllands Politi melder om en usædvanlig rolig aften.

- Det har vitterligt bare været en torsdag aften. Havde det ikke været for krudtet, havde man ikke kunne se, det var nytår, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Rene Ludvig til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller, at der generelt var meget få mennesker forsamlet på centrale steder i de større byer - som Storegade i Randers og Storetorv i Aarhus.

- Det er næsten gået bedre, end vi havde håbet. Anbefalingerne, vi er kommet med, er simpelthen blevet fulgt. Vi så meget få mennesker og ingen større forsamlinger, siger Rene Ludvig og oplyser, at der blev anholdt tre personer i løbet af nytårsaften - mange færre end de seneste år. 

Ingen udrykninger til øjenskader i Region Midtjylland

Selvom forhandlerne faktisk melder om, at der blev solgt mere fyrværkeri end normalt op til nytår, har der ikke været flere udrykninger end normalt. Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

I alt kørte ambulancer og lægebiler ud 131 gange, men kun syv af udrykningerne var fyrværkeri-relaterede - og ingen til øjenskader.

- På landsplan ligger vi på samme niveau som sidste år, men med lidt færre opkald til 112. Det ligner en sædvanlig nytårsaften, som jo er en aften, der er præget af fest, siger præhospitaldirektør i Region Midtjylland Henning Voss til TV2 ØSTJYLLAND.

Birgith Hansen ny

play 76-årige Birgith kan ikke længere komme med bussen

2d2a249e-7f1c-4f48-ab8c-19b00de78032

Harald Nyborg advarer mod gamle affugtere, der kan bryde i brand

20210121-172854-L-1920x1280we

Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet

Billede 01.03.2021 kl. 22.13

Vil ikke flytte renseanlæg alligevel: - Selvfølgelig skal vi tænke os om

010321 Hestevelfærd 2 VTR 1930.00_00_54_16.Still001

play Regeringen vil lempe dyrevelfærdsloven: På grænsen til dyreplageri, mener dyrlæge

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 06.02.51

Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere