Oversigt: Det ved vi om det nye coronapas

Er du i tvivl om, hvor du skal vise coronapas, og hvordan du får sådan et? Vi har samlet en oversigt med de foreløbige informationer.

Opdateret
Artiklen er opdateret den 25. marts kl 15.12 med en præcisering af krav til et gyldigt coronapas, hvis man har været smittet.

Restaurantbesøg og frisørtider kommer til at foregå med et gyldigt coronapas som adgangskrav. Det fremgår af aftaleteksten fra den store genåbningsplan, der blev offentliggjort sent mandag aften. På den måde kan store dele af erhvervs- og kulturlivet genåbne tidligere end ellers, mener aftalepartierne for planen.

Dermed bliver det et krav, at du kan fremvise, at du enten er færdigvaccineret, har været smittet før eller er testet negativ inden for 72 timer. Både PCR-test og hurtigtest er gyldigt som dokumentation, og børn under 15 år vil være undtaget. 

Bemærk, at hvis du har været smittet før, giver det adgang steder, hvor der er krav om coronapas, i perioden 2-12 uger efter, du har fået foretaget en positiv PCR-test. Det oplyser Sundhedsministeriet i en mail til TV2 ØSTJYLLAND. 

Her følger en foreløbig oversigt over coronapasset. 

Hvor skal jeg vise coronapas?

Hvordan får jeg et coronapas?

Hvad hvis jeg ikke har en smartphone?

Hvor længe skal coronapas være et krav?

Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, kan samfundet genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag.

Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om den samlede rammeaftale for genåbningen af Danmark. Nye Borgerlige forlod forhandlingerne og er derfor ikke med i aftalen.