Op mod 1.000 mennesker og 400 køretøjer forsamlet til natligt træf

Det blev til adskillige sigtelser, og to blev anholdt i forbindelse med et Cars & Coffee-træf i Aarhus natten til søndag.

Østjyllands Politi blev natten til søndag holdt beskæftiget af bilentusiaster, der mødtes til et uanmeldt flere steder i landsdelen.

I alt blev det til 21 sigtelser og to anholdte, oplyser politiet.

Det begyndte lørdag aften ved 20-tiden mellem Odder og Hou, hvor en stor gruppe forsamledes på en fabriksejendom, arrangeret af gruppen Cars & Coffee.

- De ville lave noget dækafbrænding og gaderæs, og det fik de ikke tilladelse til, fortæller vagtchef René Ludvig til TV2 ØSTJYLLAND.

Vagtchefen fortæller, at forsamlingen derefter kørte mod Himmelbjerget og altså ud af politikredsen, men senere vendte de tilbage igen og forsamledes ved Ceres Park.

Overskridelse af forsamlingsforbuddet

Politiet fik melding om, at der var mange biler ved stadionet omkring klokken 22.30:

- Da vi kommer derud, er der nok omkring 400 køretøjer og 900 til 1000 personer forsamlet. Vi forsøger at gå i dialog og vejleder blandt andet omkring Covid-bekendtgørelsen, siger René Ludvig.

Han forklarer, at politiet vurderer, at forsamlingsforbuddet på 75 gælder for den slags arrangementer, og dermed er forsamlingen blandt andet en overskridelse af den regel.

- Det vejleder vi om, men det har ikke den ønskede effekt, fortæller vagtchefen.

Dernæst beslutter forsamlingen nemlig at køre kortege kørsel, hvilket politiet forsøger at gribe ind overfor:

To anholdt

- Man kan ikke bare, fordi man er mange, køre kortege kørsel. Det kræver varsling i tide, siger vagtchefen.

Han uddyber, at selvom politiet gik til opgaven med et ønske om dialog, blev der også rejst en del sigtelser undervejs.

- Vi skrider ind over for det, vi kan, men der bliver begået mange flere overtrædelser, siger René Ludvig.

I forbindelse med kortege-kørslen blev to personer anholdt. Det skete, da en mand ikke ønskede at oplyse sit navn til politiet i forbindelse med en færdselsforseelse.

Det udviklede sig til, at manden blev anholdt, og en kvinde som forsøgte at blande sig blev også anholdt.

Ræs ved Søften

Omkring klokken 01.45 fik politiet endnu en melding - denne gang om gaderæs i ved Søften. Da politiet kom ud til stedet, blev forsamlingen opløst endnu en gang.

- Vi sluttede indsatsen klokken 03, men det lægger beslag på lang tid og mange ressourcer, siger René Ludvig.

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn.

Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

Dagens mest læste